Bundesliga
- Sæson: 25/26
- Første kamp: 22/08-2025
- Sidste kamp: 16/05-2026
- Antal hold: 18
- Fører: Bayern München
- Runder i alt:
- Runder spillet:
Bundesliga Stillinger
Her kan du se de aktuelle Bundesliga stillinger for sæsonen 25/26.
Bundesliga Stillingerne er sidst opdateret: 2025-09-03 02:10:11 +0200
På førstepladsen er Bayern München med 6 point, efterfulgt af Eintracht Frankfurt på andenpladsen med 6 point, og FC Köln på tredjepladsen med 6 point.
På de 3 nederste pladser i Bundesliga stillingen finder vi Werder Bremen på 16. pladsen med 1 point, efterfulgt af FC Heidenheim på 17. pladsen med 0 point, og SC Freiburg på sidstepladsen med 0 point.Du kan se hele tabellen med Bundesliga stillinger for alle 18 hold i Bundesliga stillingen herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Bayern München
|
2 | 2 | 0 | 0 | 9 | 2 | 7 | 6 |
|
| 2 |
Eintracht Frankfurt
|
2 | 2 | 0 | 0 | 7 | 2 | 5 | 6 |
|
| 3 |
FC Köln
|
2 | 2 | 0 | 0 | 5 | 1 | 4 | 6 |
|
| 4 |
Borussia Dortmund
|
2 | 1 | 1 | 0 | 6 | 3 | 3 | 4 |
|
| 5 |
FC St. Pauli
|
2 | 1 | 1 | 0 | 5 | 3 | 2 | 4 |
|
| 6 |
VfL Wolfsburg
|
2 | 1 | 1 | 0 | 4 | 2 | 2 | 4 |
|
| 7 |
FC Augsburg
|
2 | 1 | 0 | 1 | 5 | 4 | 1 | 3 |
|
| 8 |
VfB Stuttgart
|
2 | 1 | 0 | 1 | 2 | 2 | 0 | 3 |
|
| 9 |
Hoffenheim
|
2 | 1 | 0 | 1 | 3 | 4 | -1 | 3 |
|
| 10 |
Union Berlin
|
2 | 1 | 0 | 1 | 2 | 4 | -2 | 3 |
|
| 11 |
Leipzig
|
2 | 1 | 0 | 1 | 2 | 6 | -4 | 3 |
|
| 12 |
Bayer Leverkusen
|
2 | 0 | 1 | 1 | 4 | 5 | -1 | 1 |
|
| 13 |
Mainz 05
|
2 | 0 | 1 | 1 | 1 | 2 | -1 | 1 |
|
| 14 |
Borussia Mönchengladbach
|
2 | 0 | 1 | 1 | 0 | 1 | -1 | 1 |
|
| 15 |
Hamburger SV
|
2 | 0 | 1 | 1 | 0 | 2 | -2 | 1 |
|
| 16 |
Werder Bremen
|
2 | 0 | 1 | 1 | 4 | 7 | -3 | 1 |
|
| 17 |
FC Heidenheim
|
2 | 0 | 0 | 2 | 1 | 5 | -4 | 0 |
|
| 18 |
SC Freiburg
|
2 | 0 | 0 | 2 | 2 | 7 | -5 | 0 |
|
Bundesliga Kampe
Her kan du se hele kampprogrammet for med alle Bundesliga kampe i sæsonen 25/26.
Bundesliga kampe spilles fra 22/08-2025 til 16/05-2026.
Der er spillet 2 Bundesliga kampe indtil videre, og 32 Bundesliga kampe mangler stadig at blive spillet.
Se hele Bundesliga kampprogrammet herunder med både spillede og fremtidige runder herunder:
Kommende Bundesliga Kampe
Runde 3
Bayer Leverkusen
SC Freiburg
VfL Wolfsburg
Mainz 05
FC Heidenheim
Union Berlin
Bayern München
FC St. Pauli
Borussia Mönchengladbach
Runde 4
VfB Stuttgart
Werder Bremen
Hoffenheim
FC Augsburg
Hamburger SV
Leipzig
Eintracht Frankfurt
Bayer Leverkusen
Borussia Dortmund
Runde 5
Bayern München
VfL Wolfsburg
Mainz 05
FC Heidenheim
FC St. Pauli
Borussia Mönchengladbach
SC Freiburg
FC Köln
Union Berlin
Runde 6
Werder Bremen
Borussia Mönchengladbach
Borussia Dortmund
Hoffenheim
Bayer Leverkusen
Eintracht Frankfurt
FC Augsburg
VfB Stuttgart
Hamburger SV
Runde 7
Bayern München
SC Freiburg
VfL Wolfsburg
Mainz 05
Leipzig
FC Heidenheim
Union Berlin
FC St. Pauli
FC Köln
Runde 8
Werder Bremen
Borussia Mönchengladbach
Borussia Dortmund
Hoffenheim
Bayer Leverkusen
Eintracht Frankfurt
FC Augsburg
VfB Stuttgart
Hamburger SV
Runde 9
Bayern München
VfL Wolfsburg
Mainz 05
FC Augsburg
Leipzig
FC Heidenheim
Union Berlin
FC St. Pauli
FC Köln
Runde 10
SC Freiburg
Werder Bremen
Borussia Mönchengladbach
Hoffenheim
Bayer Leverkusen
Eintracht Frankfurt
VfB Stuttgart
Hamburger SV
Union Berlin
Runde 11
Bayern München
VfL Wolfsburg
Mainz 05
Borussia Dortmund
FC Augsburg
Leipzig
FC Heidenheim
FC St. Pauli
FC Köln
Runde 12
Bayern München
SC Freiburg
Werder Bremen
Borussia Mönchengladbach
Hoffenheim
Bayer Leverkusen
Eintracht Frankfurt
Hamburger SV
Union Berlin
Runde 13
VfL Wolfsburg
Mainz 05
Borussia Dortmund
FC Augsburg
VfB Stuttgart
Leipzig
Hamburger SV
FC Heidenheim
FC Köln
Runde 14
Bayern München
SC Freiburg
Werder Bremen
Borussia Mönchengladbach
Hoffenheim
Bayer Leverkusen
Eintracht Frankfurt
Union Berlin
FC St. Pauli
Runde 15
VfL Wolfsburg
Mainz 05
Borussia Dortmund
FC Augsburg
VfB Stuttgart
Leipzig
Hamburger SV
FC Heidenheim
FC Köln
Runde 16
Bayern München
SC Freiburg
Werder Bremen
Borussia Mönchengladbach
Bayer Leverkusen
Eintracht Frankfurt
FC Heidenheim
Union Berlin
FC St. Pauli
Runde 17
VfL Wolfsburg
Mainz 05
Borussia Dortmund
Hoffenheim
FC Augsburg
VfB Stuttgart
Leipzig
Hamburger SV
FC Köln
Runde 18
VfL Wolfsburg
Werder Bremen
Borussia Dortmund
Hoffenheim
FC Augsburg
VfB Stuttgart
Leipzig
Hamburger SV
FC Köln
Runde 19
Bayern München
SC Freiburg
Borussia Mönchengladbach
Mainz 05
Bayer Leverkusen
Eintracht Frankfurt
FC Heidenheim
Union Berlin
FC St. Pauli
Runde 20
Werder Bremen
Borussia Dortmund
Hoffenheim
Eintracht Frankfurt
FC Augsburg
VfB Stuttgart
Leipzig
Hamburger SV
FC Köln
Runde 21
Bayern München
SC Freiburg
VfL Wolfsburg
Borussia Mönchengladbach
Mainz 05
FC Heidenheim
Union Berlin
FC St. Pauli
FC Köln
Runde 22
Werder Bremen
Borussia Dortmund
Hoffenheim
Bayer Leverkusen
Eintracht Frankfurt
FC Augsburg
VfB Stuttgart
Leipzig
Hamburger SV
Runde 23
Bayern München
SC Freiburg
VfL Wolfsburg
Mainz 05
Leipzig
FC Heidenheim
Union Berlin
FC St. Pauli
FC Köln
Runde 24
Werder Bremen
Borussia Mönchengladbach
Borussia Dortmund
Hoffenheim
Bayer Leverkusen
Eintracht Frankfurt
FC Augsburg
VfB Stuttgart
Hamburger SV
Runde 25
Bayern München
SC Freiburg
VfL Wolfsburg
Mainz 05
Leipzig
FC Heidenheim
Union Berlin
FC St. Pauli
FC Köln
Runde 26
SC Freiburg
Werder Bremen
Borussia Mönchengladbach
Borussia Dortmund
Hoffenheim
Bayer Leverkusen
Eintracht Frankfurt
VfB Stuttgart
Hamburger SV
Runde 27
Bayern München
VfL Wolfsburg
Mainz 05
Borussia Dortmund
FC Augsburg
Leipzig
FC Heidenheim
FC St. Pauli
FC Köln
Runde 28
SC Freiburg
Werder Bremen
Borussia Mönchengladbach
Hoffenheim
Bayer Leverkusen
Eintracht Frankfurt
VfB Stuttgart
Hamburger SV
Union Berlin
Runde 29
VfL Wolfsburg
Mainz 05
Borussia Dortmund
FC Augsburg
VfB Stuttgart
Leipzig
FC Heidenheim
FC St. Pauli
FC Köln
Runde 30
Bayern München
SC Freiburg
Werder Bremen
Borussia Mönchengladbach
Hoffenheim
Bayer Leverkusen
Eintracht Frankfurt
Union Berlin
FC St. Pauli
Runde 31
VfL Wolfsburg
Mainz 05
Borussia Dortmund
FC Augsburg
VfB Stuttgart
Leipzig
Hamburger SV
FC Heidenheim
FC Köln
Runde 32
Bayern München
SC Freiburg
Werder Bremen
Borussia Mönchengladbach
Hoffenheim
Bayer Leverkusen
Eintracht Frankfurt
Union Berlin
FC St. Pauli
Runde 33
VfL Wolfsburg
Mainz 05
Borussia Dortmund
Hoffenheim
FC Augsburg
VfB Stuttgart
Leipzig
Hamburger SV
FC Köln
Runde 34
Bayern München
SC Freiburg
Werder Bremen
Borussia Mönchengladbach
Bayer Leverkusen
Eintracht Frankfurt
FC Heidenheim
Union Berlin
FC St. Pauli
Færdigspillede Bundesliga kampe
Runde 2
Hamburger SV
Werder Bremen
Hoffenheim
VfB Stuttgart
Leipzig
FC Augsburg
VfL Wolfsburg
Borussia Dortmund
FC Köln
Runde 1
Bayern München
SC Freiburg
Bayer Leverkusen
Eintracht Frankfurt
FC Heidenheim
Union Berlin
FC St. Pauli
Mainz 05
Borussia Mönchengladbach
Bundesliga Historie
Bundesligaen er det øverste niveau i herrefodbolden i Tyskland og den liga, hvor den tyske mester kåres. Siden den første sæson i 1963/64 har rækken udviklet sig fra et nationalt prestigeprojekt til en af de mest sete sportsligaer i verden, kendetegnet ved sin markante tilskuertilslutning, sin økonomiske regulering og en stadigt voksende international profil.
Turneringen omfatter i dag 18 professionelle klubber, der mødes to gange pr. sæson – ude og hjemme – og samlet spiller 34 runder mellem august og maj. Systemet med oprykning og nedrykning til og fra 2. Bundesliga skaber sammen med adgang til europæiske klubturneringer en tydelig sportslig og økonomisk sammenhæng mellem de øverste niveauer i det tyske ligasystem.
FC Bayern München er den mest vindende klub med 33 Bundesliga-titler og 34 tyske mesterskaber i alt, men ligaens historie rummer også guldvindere som Borussia Dortmund, Werder Bremen, Borussia Mönchengladbach og – senest – Bayer Leverkusen, der i sæsonen 2023/24 som første klub nogensinde gennemførte en hel Bundesligasæson uden nederlag.
Turneringsformat, regler og afvikling
Bundesligaens grundstruktur har stort set været uændret siden 1965/66, hvor man permanent gik over til 18 deltagende hold og 34 spillerunder. Hver plads i tabellen uddeles efter tre point for sejr, ét point for uafgjort og nul point for nederlag – et princip som har været gældende siden 1995/96, hvor to-points-reglen blev afskaffet.
Ved pointlighed afgør først måldifferencen, dernæst det samlede antal scorede mål, og hvis holdene fortsat ikke kan adskilles, ser man på de indbyrdes opgør. Skulle alt stadig være lige, vil et neutralt omspil finde sted, selv om en sådan situation endnu aldrig er indtruffet.
Oprykning og nedrykning
De to lavest placerede klubber rykker direkte ned i 2. Bundesliga, mens de to bedste fra 2. Bundesliga rykker op. Siden 2008/09 har 16.-pladsen i Bundesligaen dog fået en ekstra livline i form af en to-kampe-playoff mod 3.-pladsen fra 2. Bundesliga. Vinderen spiller den efterfølgende sæson i øverste række.
Europæisk kvalifikation
Ud fra UEFA’s femårsrangliste har Tyskland (aktuel koefficient 86,331) rettigheder til fire direkte pladser i Champions League. Mester, vice-mester, nummer tre og nummer fire går derfor alle ind i gruppespillet. Femtepladsen kvalificerer sig ligeledes direkte til Champions League fra og med sæsonen 2023/24, mens sjettepladsen og pokalvinderen (eller syvendepladsen, hvis pokalvinderen allerede er CL-kvalificeret) sendes i Europa League henholdsvis Conference League.
Anlæggelse af spilleplanen
Spilleplanen fastlægges af Deutsche Fußball Liga (DFL) via en computerskabt nøgletalsmodel, der forsøger at undgå samtidige hjemmekampe mellem geografisk nærtstående klubber af hensyn til sikkerheden. Normalt spilles der fredag aften, lørdag klokken 15.30 (hovedtermin), lørdag aften og søndag eftermiddag; siden 2021/22 er de tidligere omstridte mandagskampe afskaffet.
Organisation, licens og forbund
Siden 2001 har Bundesligaen været medarrangeret af DFB og den selvstændige ligaforening DFL. DFL’s datterselskab, DFL Deutsche Fußball Liga GmbH, håndterer kampplanlægning, central kommerciel udnyttelse samt det strenge licenssystem, som stiller finansielle, juridiske og infrastrukturelle krav til alle ansøgere.
Licensproceduren anses internationalt for en af de mest gennemgribende; ingen Bundesliga-klub har derfor endnu måttet trække sig midt i en sæson på grund af insolvens. Den såkaldte efterlicitering i efteråret kan dog føre til sanktioner – fra bøder til pointsfradrag – hvis en klub ikke overholder økonomiske forpligtelser.
Historisk udvikling
Fra regionale Oberligaer til én national liga (1932-1963)
I begyndelsen af 1930’erne bestod toppen af tysk fodbold af over 50 regionale ligaer. Allerede i 1932 foreslog DFB-formand Felix Linnemann en righoldsliga, men først efter gentagne debatter og modstand fra de regionale forbund blev en national række besluttet i Dortmund den 28. juli 1962. Argumenterne handlede om både sportslig konkurrenceevne og økonomisk bæredygtighed i forhold til resten af Europas professionelle ligaer.
Udvælgelsen af de 16 grundlæggere (1962-1963)
Til den første sæson skulle 16 klubber godkendes. Et komplekst pointsystem – den såkaldte tolvårs-rangliste – vægtede resultater tilbage til 1951/52, suppleret af stadionkrav som mindst 35.000 pladser og flutlysanlæg. Udtagelsen førte til diskussioner: Borussia Neunkirchen, Alemannia Aachen og Bayern München blev f.eks. forbigået til fordel for andre klubber fra samme regioner. De endelige deltagere omfatter bl.a. 1. FC Köln, Borussia Dortmund, Werder Bremen, Hamburger SV og Hertha BSC.
Gründerårene og de første kriser (1963-1971)
Sæsonen 1963/64 åbnede den 24. august, og Timo Konietzka scorede historiens første Bundesliga-mål efter blot 58 sekunder. 1. FC Köln blev suveræn mester i den jomfruelige sæson, men allerede året efter var ligaen i stormvejr: Hertha BSC fik frataget sin licens for ulovlige spillerbetalinger, hvilket resulterede i en midlertidig udvidelse til 18 hold og en politisk motiveret invitation til Tasmania Berlin.
1970’ernes dominans: Mönchengladbach og Bayern (1969-1978)
Fra slutningen af 1960’erne skiftede mesterskabet i ni sæsoner kun mellem Borussia Mönchengladbach og Bayern München, begge med titel-hattricks. Perioden kulminerede i 1978, hvor Mönchengladbach satte rekordsejren 12-0 over Borussia Dortmund. Internationalt markerede Bundesliga-holdene sig stærkt med bl.a. tre Champions League-titler i træk til Bayern (1974-76).
Nord-syd-rivaliseringen og tilskuerkriser (1979-1990)
1980’erne blev præget af dueller mellem nordtyske HSV og Werder Bremen mod sydtyske Bayern. Samtidig faldt tilskuertallene på grund af matchfixing-skandalen 1971, hård vinter, tv-konkurrence og mangel på moderne stadionkomfort. VM 1974 og nyere arenaer vendte dog udviklingen, og ligaen fastholdt sin status som en af Europas stærkeste.
Genforening, medieboom og bredere konkurrence (1991-1999)
Efter DDR-fodboldens integration i 1991/92 spillede Bundesligaen én sæson med 20 hold; Hansa Rostock og Dynamo Dresden var de første østklubber i den samlede liga. Samtidig fik betal-tv-stationen Premiere og kommercielle kanaler som Sat.1 banet vejen for et medieboom. Fem forskellige mestre i 1990’erne vidnede om øget spænding, og Borussia Dortmund vandt Champions League i 1997.
Mesterskabsdramaer og tilskuerrekorder (2000-2008)
Årtiets første år bød på dramatiske sidste-runde-afgørelser. I 2001 blev Schalke 04 “Meister der Herzen”, da Bayern udlignede fem minutter inde i overtiden i Hamborg. Sideløbende steg tilskuertallene eksplosivt; sæsonen 2004/05 samlede over 11,5 millioner fans, og Dortmund nåede som den første klub et snit på over 80.000.
Ny international styrke og tysk CL-finale (2009-2013)
Efter et dyk i UEFA-ranglisten genvandt Bundesligaen sin tredjeplads i 2011, hvilket gav fire Champions League-pladser. Kulminationen kom i finalen 2013 på Wembley mellem Bayern München og Borussia Dortmund, som Bayern vandt 2-1. Samme år indførtes et fælles matchboldkoncept, først Adidas “Torfabrik”, siden 2018/19 Derbystar “Brillant APS”.
Bayerns enestående serie og pandemien (2013-2023)
Mellem 2013 og 2023 vandt Bayern alle 11 mesterskaber i træk – den længste sejrssuite i nogen af Europas store ligaer. Pep Guardiola blev i perioden den mest succesrige udenlandske træner med tre titler, mens klubben under Hansi Flick i 2019/20 leverede den bedste halvdelssæson nogensinde med 16 sejre og én uafgjort.
COVID-19-pandemien i 2020 tvang ligaen til midlertidige “spøgelseskampe”, fem udskiftninger og særlige finansielle lempelser. Tiltagene bekræftede ligaens organisatoriske fleksibilitet, men udløste også debat om konkurrencebalance, idet økonomiske forskelle mellem top og bund voksede.
Investorstrid og Leverkusens milepæl (2023/24)
I december 2023 vedtog DFL’s medlemsskare at åbne for salg af en andel af de fremtidige medieindtægter til en ekstern investor for op til én milliard euro. Efter massive fanprotester trak DFL i februar 2024 stikket til forhandlingerne. Samtidig skrev Bayer Leverkusen historie ved som første klub at gå ubesejret gennem en hel sæson og vinde sit første mesterskab – et brud på Bayerns lange dominans.
Klubber og geografisk fordeling
Siden 1963 har i alt 58 klubber optrådt på Bundesligaens grønsvær. Af disse er Werder Bremen og Bayern München de eneste to klubber med 60 sæsoner hver (2024/25 inkl.). Den længste ubrudte periode tilhører Bayern (siden 1965), mens Hamburger SV var “sidste overlevende grundklub” med 55 sæsoner i træk, indtil nedrykningen i 2018.
Regionale mønstre
- Nordrhein-Westfalen har leveret 18 af de 58 klubber og har haft flest deltagere i hver eneste sæson.
- Berlin har haft fem forskellige klubber med, mens München, Hamburg, Stuttgart, Bochum, Köln og Leipzig alle har haft to.
- Mindste hjemby er Unterhaching (ca. 20.000 indbyggere), mens Bonn er største by uden Bundesliga-deltager.
- Med Holstein Kiels oprykning spiller Slesvig-Holsten fra 2024/25 for første gang på øverste niveau.
Sæsonen 2024/25 – deltagerfelt
| Klub | Stadion | Kapacitet | Sæson nr. |
|---|---|---|---|
| FC Bayern München | Allianz Arena | 75.000 | 60 |
| Bayer 04 Leverkusen | BayArena | 30.210 | 46 |
| Borussia Dortmund | Signal Iduna Park | 81.365 | 48 |
| … | … | … | … |
(Feltet ovenfor kan suppleres komplet ud fra den til enhver tid aktuelle deltagerliste.)
Økonomi, tv-rettigheder og sponsoring
Indtægtsstrømme
Bundesligaklubberne omsatte i sæsonen 2019/20 for 3,80 mia. €, fordelt på tv-indtægter, sponsorater, matchday-indtægter og merchandising. Udgifterne lå på knap 3,96 mia. €, og kun otte af de 18 klubber kom ud med overskud.
Tv-penge
Fra 1965 til slutningen af 1980’erne betalte ARD og ZDF relativt beskedne beløb. Konkurrencen fra kommercielle kanaler og pay-tv betød dog kraftige stigninger: 40 millioner DM til RTL i 1988/89, 140 millioner DM til Sat.1 i 1992, og i 2006 rundede den samlede pakke 420 millioner € årligt. Fordelingen internt følger en femårs-rangliste, hvor resultater, tv-relevans og historik vægtes.
Sponsorater og trøjereklame
Trøjereklamen, indført af Eintracht Braunschweig i 1973 med Jägermeister-logoet, er i dag en kerneindtægt. Schalke 04 modtog eksempelvis op til 125 millioner € fra Gazprom over fem et halvt år. Siden 2017/18 har klubberne desuden kunnet sælge ærmesponsorater individuelt, hvor hele beløbet tilfalder klubberne og ikke længere fordeles kollektivt.
Transferudgifter
Efter Bosman-dommen eksploderede transfermarkedet. Rekorden indehaves af Lucas Hernández, som i 2019 kostede Bayern München 80 millioner €. Flere klubber har dog været tvunget til økonomisk konsolidering – Borussia Dortmund havde eksempelvis en gæld på over 118 millioner € i begyndelsen af 00’erne, men blev reddet gennem reorganisering og ungdomsfokus.
Stadionudvikling og tilskuerkultur
Moderne arenaer
Siden 2000 er de fleste stadions blevet nybygget eller moderniseret – først som forberedelse til VM 2006 og senere for at udvide hospitality-områder, ståtribuner og tv-faciliteter. Det har holdt billetpriserne relativt lave i international sammenhæng og fastholdt Bundesligaen som den liga i verden – efter NFL – med højest gennemsnitligt fremmøde.
Tilskuertal
- Rekordsnit: 45.116 tilskuere (2011/12-sæsonen).
- Højeste enkeltkamp: 88.075 til Hertha BSC – 1. FC Köln i 1969.
- Mindre end 1.000 tilskuere: 827 til Tasmania Berlin – Mönchengladbach i 1966.
Anstødstidspunkter
Fra de oprindelige fælles lørdagskampe kl. 15.30 har tv-hensyn og international kalender skabt et fleksibelt mønster: fredag 20.30, lørdag 15.30 og 18.30, søndag 15.30 og 17.30 (samt fem ekstra søndagskampe 19.30). Engelske uger med midtugekampe forekommer to gange om året.
Mediedækning
Sportschau (ARD) og aktuelles sportstudio (ZDF) har siden 1960’erne været rygraden i den landsdækkende tv-dækning. På betalings-tv overtog Premiere i 1991 – i dag Sky Deutschland – de fulde live-rettigheder. Digitale udbydere som DAZN og, for en periode, Eurosport har siden haft sublicenser til udvalgte tidsrum.
Audiodækningen består af ARD’s traditionsrige bundesliga-slutkonference samt klubradioer. Efter 2021/22 er streaming-rettighederne hjemvendt til ARD, som nu tilbyder fulde live-lydspor online.
Udenlandske spillere og trænere
Hvor sæsonen 1963/64 kun rummede fire udlændinge (2,27 %) overstiger andelen i dag ofte 50 %. Bosman-dommen og de afskaffede kvoter for EU-spillere har favoriseret denne udvikling. Local-player-reglen kræver dog, at hver klub råder over mindst otte tyskuddannede spillere i truppen.
Robert Lewandowski er med 312 mål ligaens mest scorende udlænding, mens Claudio Pizarro både er ældste målscorer (40 år 227 dage) og udlændingen med flest kampe (490). Blandt trænere er navnene Max Merkel, Ernst Happel og Pep Guardiola blandt de mest meriterede uden tysk pas.
Rekorder og milepæle
Udvalgte individuelle rekorder
- Flest mesterskaber som spiller: Thomas Müller (13).
- Flest mål i én sæson: Robert Lewandowski (41, 2020/21).
- Hurtigste mål: Karim Bellarabi og Kevin Volland (9,0 sekunder).
- Længste stime uden nederlag som målmand: Timo Hildebrand (884 minutter).
Udvalgte klubrekorder
- Flest sæsoner: Bayern München og Werder Bremen (60).
- Flest point i en sæson (3-points-æra): Bayern München, 91 (2012/13).
- Bedste måldifference: Bayern München, +80 (2012/13).
- Længste sejrsrække: Bayern München, 19 kampe (2013/14).
- Uslået gennem en hel sæson: Bayer Leverkusen (2023/24).
Afsluttende perspektiver
Bundesligaen står på et fundament af social forankring, økonomisk kontrol og høj stadionkomfort, hvilket har sikret ligaen en stærk identitet og en loyal tilskuerskare. Samtidig udfordres den af intern debat om investorindflydelse, konkurrencebalance og international kommercialisering.
Med nye mestre som Bayer Leverkusen og en stærk talentudviklingsmodel fortsætter ligaen dog med at levere både sportslig spænding og økonomisk bæredygtighed. Fremtiden vil vise, om tysk fodbold kan bevare sin særlige blanding af traditionsbevidsthed, fanorientering og global rækkevidde.
Én ting er sikkert: Fra Timo Konietzkas lynmål i 1963 til de digitale storskærme og VAR i dag har Bundesligaen konstant været i bevægelse – og meget tyder på, at netop forandringsvilligheden er ligaens største styrke.
