Emre Can

Emre Can, født 12. januar 1994 i Frankfurt am Main, er en tysk professionel fodboldspiller med tyrkiske rødder, som siden januar 2020 har optrådt for Borussia Dortmund – fra sommeren 2023 som udnævnt anfører – og som siden 2015 har været en del af det tyske A-landshold. Han er kendt for sin bemærkelsesværdige alsidighed: det primære udgangspunkt er den centrale midtbane, men han har ved forskellige lejligheder udfyldt roller som defensiv midtbanespiller, midterforsvarer, back og wingback. Karrieren har bragt ham forbi storklubber i både Tyskland, England og Italien, og i løbet af sin tid på højeste niveau har han vundet nationale titler i tre forskellige lande samt FIFA Confederations Cup med det tyske landshold.

Klubkarriere

Tidlige år og ungdomsuddannelse

Can voksede op i Frankfurts nordvestlige bydel som søn af forældre fra den tyrkiske provins Afyonkarahisar. Det første organiserede fodboldmiljø var SV Blau-Gelb Frankfurt, hvor han begyndte som seksårig. Efter fire år rykkede han i 2006 videre til Eintracht Frankfurts ungdomsakademi, og talentet blev hurtigt bemærket uden for hjembyen. I sommeren 2009 hentede FC Bayern München den dengang 15-årige spiller til klubbens campus, hvor han først markerede sig i U17-holdet og siden i U19-regi, inden han fra sæsonen 2011/12 indgik på klubbens andethold i Regionalligaen.

FC Bayern München

Debuten i seniorfodbold fandt sted 27. august 2011 for FC Bayern II mod SV Waldhof Mannheim, og året efter blev han integreret i førsteholdets træningsgruppe. I februar 2012 var Can for første gang udtaget til en Champions League-kamptrup, og i august samme år fik han debut i en officiel førsteholdskamp, da Bayern slog Borussia Dortmund 2-1 i DFL-Supercupen. Bundesliga-debuten kom 13. april 2013 mod 1. FC Nürnberg, mens det første ligamål faldt 27. april 2013 mod SC Freiburg. Konkurrencen på midtbanen var imidlertid hård med navne som Schweinsteiger, Martínez og Gustavo, og i sommeren 2013 valgte Can, i jagt på regelmæssig spilletid, et skifte til Bayer Leverkusen.

Bayer 04 Leverkusen

I august 2013 underskrev han en fireårig kontrakt med Leverkusen, der inkluderede en tilbagekøbsklausul til fordel for Bayern München. Under Sami Hyypiäs ledelse etablerede Can sig hurtigt, og sæsonen 2013/14 sluttede med 39 officielle kampe, fire mål og fem oplæg. Klubben sikrede sig en fjerdeplads i Bundesligaen og nåede ottendedelsfinalen i Champions League. De solide præstationer tiltrak herefter opmærksomhed fra Premier League-klubben Liverpool.

Liverpool FC

Den engelske traditionsklub aktiverede i juni 2014 en frikøbsklausul på 9,75 mio. pund, og Can flyttede til Merseyside. I debutsæsonen 2014/15 optrådte han 40 gange på tværs af turneringer, ofte anvendt som center- eller fuldback af Brendan Rodgers. Efter Jürgen Klopps tiltræden i oktober 2015 rykkede Can længere frem på banen og blev en central brik på den defensive midtbane. Han scorede mindeværdige mål, herunder et omdiskuteret saksespark mod Watford i maj 2017, som siden blev kåret til både månedens og årets mål i England. I alt spillede han 167 kampe, nettede 14 gange og lagde op til 12 mål, inden kontrakten udløb i sommeren 2018.

Juventus FC

Efter kontraktudløbet i Liverpool skrev Can i juni 2018 under på en fireårig aftale med Juventus, der samtidig indregnede fremtidige omkostninger på 16 mio. euro og indførte en for klubben usædvanlig frikøbsklausul på 50 mio. euro gældende fra tredje kontraktår. Under Massimiliano Allegri bidrog han i 2018/19-sæsonen med 29 Serie A-kampe og fire mål, og sæsonen endte med både Supercoppa-triumf og det italienske mesterskab. Med Maurizio Sarris ankomst efterfølgende sommer faldt Can imidlertid ned i hierarkiet; han blev, til egen store frustration, ikke registreret til Champions League-gruppespillet 2019/20 og fik kun sporadisk spilletid frem til vinterpausen.

Borussia Dortmund

På transfervinduets sidste dag i januar 2020 indgik Dortmund en låneaftale med købspligt. Can debuterede 8. februar med et langskudsmål i et dramatisk 4-3-opgør mod tidligere klub Leverkusen, og allerede 18 dage senere blev aftalen gjort permanent for 25 mio. euro. Siden har han været en nøglespiller i Ruhrklubben, både som midtbanestyrmand og som del af en tre- eller firebackkæde, og i maj 2021 var han med til at vinde DFB-Pokalen efter finalesejr på 4-1 over RB Leipzig. Under Edin Terzić og senere Marco Rose oplevede Can perioder med skader og positionsskift, men også stærke forårsspurter, hvor han leverede afgørende indsatser – eksempelvis i 2023-foråret, hvor Dortmund vandt syv ligakampe i træk og kæmpede om mesterskabet til sidste runde.

I juli 2023 forlængede han kontrakten til 2026 og overtog anførerbindet fra Marco Reus. Som kaptajn førte han Dortmund til Champions League-finalen 2024 på Wembley, hvor holdet dog tabte 0-2 til Real Madrid, men Can fremstod alligevel som en af holdets bedst bedømte spillere i opgøret.

Landsholdskarriere

Ungdomslandshold

Debuten i nationaldragten kom allerede i U15-regi i juni 2009, hvorefter han avancerede systematisk gennem årgangene. Med U17-landsholdet nåede han EM-finalen i 2011 og VM-semifinalen samme år, hvor han var anfører og noterede sig for et spektakulært solomål mod værtsnationen Mexico. Senere deltog han i U21-EM 2015 i Tjekkiet, scorede i åbningskampen mod Serbien og bidrog med oplæg og gennemspil i flere sejre, inden Tyskland blev elimineret i semifinalen mod Portugal.

A-landsholdet

Joachim Löw gav Can debut på A-landsholdet 4. september 2015 i EM-kvalifikationssejren over Polen i Frankfurt. Ved EM 2016 var han i startopstillingen i semifinalen mod Frankrig, og i 2017 spillede han alle fem kampe, da Tyskland vandt Confederations Cup i Rusland. Han scorede sit første seniormål 8. oktober 2017 mod Aserbajdsjan. Efter at være overset til VM 2018 blev han udtaget til EM 2021, hvor han fik indhop i tre kampe, før Tyskland røg ud mod England i ottendedelsfinalen.

Under Hansi Flick var Can ikke i billedet i 2022 og mis-sede derved VM i Qatar, men han vendte tilbage til truppen i 2023. To dage før EM 2024 blev han som sen erstatning for en syg Aleksandar Pavlović indkaldt af Julian Nagelsmann, og i turneringens åbningskamp mod Skotland scorede han i overtiden til slutresultatet 5-1.

Spillestil og kvaliteter

Can beskrives ofte som en komplet midtbanespiller, der kombinerer fysik, taktisk forståelse og teknisk kunnen. Hans ballast fra både forsvar og midtbane gør ham i stand til at læse spillets rytme, skifte tempo og fordele bolde med høj præcision. Samtidig er han kraftfuld i nærkampe, stærk i hovedspillet og villig til at bære bolden frem i banen. I Liverpool-tiden fremhævede Dietmar Hamann hans pasningssikkerhed, mens tyske og engelske medier gentagne gange har draget paralleller til Michael Ballack og Bastian Schweinsteiger på grund af det tovejsspil og den ledertype, han repræsenterer. Alsidigheden har dog også medført, at han indimellem er blevet flyttet mellem positioner og derved ikke altid har kunnet opbygge kontinuitet på en enkelt plads.

Statistik og meritter

Titler med klubhold

• UEFA Champions League-vinder: 2013 (FC Bayern München, uden kamp-indsats)
• Bundesligamester: 2013 (FC Bayern München)
• DFB-Pokalsieger: 2013 (FC Bayern München) og 2021 (Borussia Dortmund)
• DFL-Supercup: 2012 (FC Bayern München)
• Serie A-mester: 2019 (Juventus)
• Supercoppa Italiana: 2018 (Juventus)

Landsholdstitler

• FIFA Confederations Cup: 2017 (Tyskland)

Personlige udmærkelser

• Fritz-Walter-Medaljen i guld (U17): 2011
• Premier League Årets mål: 2016/17
• BBC Goal of the Season: 2016/17
• Bundesliga Månedens mål: februar 2020
• Nationalspiller Årets spiller i Tyskland: 2023

Personlige forhold og øvrige emner

Can besidder både tysk og tyrkisk statsborgerskab og er praktiserende muslim. I 2018 afslog han – modsat enkelte landsholdskolleger – at deltage i et møde med Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdoğan. Året efter var han kortvarigt indblandet i en kontrovers, da han viste et 'synes godt om' til et Instagram-opslag fra Cenk Tosun, der hyldede en militæraktion; Can fjernede hurtigt sin reaktion og erklærede sig som pacifist.

Under lægetjekket i forbindelse med skiftet til Juventus blev der konstateret skjoldbruskkirtelkræft, hvilket førte til en vellykket operation i oktober 2018. Diagnosen og det efterfølgende forløb valgte Can først at offentliggøre i januar 2023 for at sætte fokus på vigtigheden af medicinske undersøgelser i professionel sport.

Emre Cans karriere fremstår som et studie i fleksibilitet, vedholdenhed og vilje til kontinuerlig udvikling, hvilket understreges af hans evne til at tilpasse sig forskellige ligastile, taktiske systemer og lederroller – en profil, der fortsat gør ham til central figur, både i Borussia Dortmunds hierarki og i landsholdets planer.