Frederik Rønnow

Frederik Riis Rønnow, født 4. august 1992 i den østjyske by Horsens, har gennem en karriere, der allerede spænder over mere end et årti, etableret sig som en af Danmarks mest stabile målmænd i udlandet. Fra de første spark på en grusbane ved Stensballe IK til redninger foran fyldte Bundesliga-stadions for 1. FC Union Berlin har hans vej været præget af kontinuerlig udvikling, kortvarige tilbageslag og markante højdepunkter i både national og international sammenhæng. Han har været fast del af flere danske ungdomslandshold, haft rollen som pålidelig reserve ved fire slutrunder med A-landsholdet og markeret sig på klubplan i Danmark, såvel som i Tyskland, hvor han efter ophold i Frankfurt og Gelsenkirchen nu vogter buret i Berlin.

Tidlige år og ungdom

Opvæksten i Horsens gav de første fodboldindtryk, og det lokale miljø omkring Stensballe IK dannede rammen om de indledende skridt som målmand. Talentet blev tidligt identificeret, og som 16-årig rykkede Rønnow til byens professionelle flagskib, AC Horsens, hvor han gennem ungdomsårene blev forberedt på seniorfodboldens krav.

I september 2011 – inden den egentlige Superliga-debut – fik han førsteholdsminutter i en pokalkamp mod Holstebro; et opgør, horsensianerne vandt sikkert 5-0. Den 31. marts 2012 fulgte ligadebuten: en 1-0-sejr over Aalborg BK, hvor den unge keeper fra starten viste den ro og det reaktionsmønster, der senere har kendetegnet hans spil.

Klubkarriere

AC Horsens

Efter debuten etablerede Rønnow sig hurtigt som førstevalg. I sæsonen 2011/12 spillede han en afgørende rolle i klubbens vej til pokalfinalen, der dog endte med et snævert 0-1-nederlag til FC København. Ligamæssigt bidrog hans 11 kampe til en samlet fjerdeplads, hvilket gav adgang til kvalifikationen til Europa League. Her stod han samtlige fire kampe, blandt andet sejren over IF Elfsborg, før Sporting Lissabon satte en stopper for drømmen. Den efterfølgende sæson blev kontrastfuld: trods 33 ligakampe og fem pokaloptrædener kunne målmandspræstationerne ikke forhindre nedrykning til 1. division.

Lejeophold i Esbjerg fB

For at forblive på øverste danske niveau blev han den 5. juli 2013 udlejet til Esbjerg fB. Her blev efteråret vellykket med Europa League-deltagelse og avancement til knockout-fasen efter sejre over Saint-Étienne, inden AC Fiorentina blev endestationen. En knæskade i foråret 2014 afskar ham fra yderligere spilletid, og Esbjerg sluttede som nummer fem. Lejeaftalen blev ikke forlænget, hvorfor Rønnow returnerede til Horsens, hvor han i 1. division fik 11 kampe i en sæson, der endte på en sjetteplads.

Brøndby IF

Ambitionen om fast Superliga-spil førte i juli 2015 til et fireårigt skifte til Brøndby IF. Allerede i første sæson (2015/16) holdt han buret i 33 ligakampe og hjalp holdet til en fjerdeplads. Året efter stod han både kvalifikationskampe til Europa League – hvor en udvisning mod Panathinaikos satte sit præg – samt 34 liga- og pokaloptrædener. Klubben gik videre til mesterskabsspillet og sluttede som nummer to. I 2017/18 kulminerede perioden med en pokaltitel – en 3-1-triumf over Silkeborg IF – og endnu en sølvmedalje i ligaen.

Eintracht Frankfurt

I april 2018 offentliggjorde Eintracht Frankfurt, at Rønnow ville tilslutte sig truppen fra juli samme år. Han blev hentet som afløser for landsmanden Lukáš Hrádecký, men efter usikre præstationer i sæsonstarten valgte klubben at hente Kevin Trapp tilbage fra Paris Saint-Germain på et lejemål, hvilket sendte danskeren på bænken. Debutsæsonen sluttede med blot to Bundesliga- og to Europa League-kampe, selvom holdet nåede semifinalen i sidstnævnte turnering. I 2019/20 fik han chancen igen, da Trapp sad ude med en skade i store dele af efteråret, og her imponerede Rønnow med stærke indgreb og reaktioner.

FC Schalke 04 (lån)

Den 30. september 2020 byttede Frankfurt ham midlertidigt med Markus Schubert, og Rønnow tørnede derfor ud for Schalke 04 resten af sæsonen. Han overtog pladsen fra Ralf Fährmann og stod syv Bundesliga-kampe, men blev selv ramt af en skade. Efterfølgende foretrak skiftende trænere igen Fährmann, hvilket begrænsede den danske målmand til fire yderligere optrædener. Sæsonen endte i samlet skuffelse, da Schalke rykkede ned, og Rønnow vendte tilbage til Frankfurt.

1. FC Union Berlin

En permanent løsning fandt han i juli 2021, da Union Berlin tilbød en treårig kontrakt. Første officielle optræden faldt 27. oktober samme år i en 3-1-sejr over Waldhof Mannheim i DFB-Pokal, og i de efterfølgende Bundesliga-sæsoner arbejdede han sig frem til en klar førsterolle. Et markant øjeblik kom ved indledningen af 2023/24-kampagnen, hvor han i én og samme kamp mod Mainz 05 reddede to straffespark fra Ludovic Ajorque – hans første succesfulde redninger fra pletten efter elleve tidligere forsøg imod sig.

Landsholdskarriere

Rønnow har været gennem hele DBU’s talentstruktur: fire kampe for U18, tre for U19, én for U20 og 14 for U21, hvor han blandt andet deltog i EM-slutrunden 2015 i Tjekkiet som reserve. Den 31. august 2016 fik han A-landsholdsdebut på hjemmebane i Horsens i en 5-0-testsejr over Liechtenstein.

Siden har han ageret anden- eller tredjemålmand ved VM 2018 i Rusland, EM 2020 (afviklet 2021), VM 2022 i Qatar og EM 2024 i Tyskland, uden dog at få officiel slutrundesendt spilletid. Hans tiende – og sidste – landskamp blev 5. juni 2024 i Parken mod Sverige. Få måneder senere, den 5. november 2024, meddelte han sit landsholdsstop; bemærkelsesværdigt sluttede han uden nederlag i nationaldragten.

Meritter

• Brøndby IF – Vinder af Sydbank Pokalen 2017/18

Privatliv

Uden for banen har Frederik Rønnow markeret en milepæl i oktober 2019, hvor han blev far for første gang. Det familieliv, han åbent har omtalt som en vigtig balance til fodboldtilværelsen, har ledsaget ham gennem skiftende klubadresser og pressede sæsonprogrammer.

Med sin fortsatte tilstedeværelse i Bundesligaen hos Union Berlin kombineret med erfaringen fra knap et årti i dansk og tysk topfodbold fremstår Rønnow som en målmand, der har formået at omstille sig til forskellige roller – fra læretid i Horsens, over pokalvinder i Brøndby, til solid førstemålmand i den tyske hovedstad – og som fortsat indskriver nye kapitler i sin karriere, selv efter farvellet til landsholdet.