Josip Stanišić

Josip Stanišić, født 2. april 2000 i München, har i kraft af sine dobbelte statsborgerskaber – tysk og kroatisk – udviklet sig til en bemærkelsesværdig forsvarsspiller, der med lige stor naturlighed kan indtage højre back-rollen, agere vingback i en mere offensiv ordning eller træde ind som midterforsvarer, når taktiske hensyn dikterer det. Han er opvokset i Bayerns fodboldmiljø, men har på seniorniveau valgt at repræsentere Kroatiens landshold. Klubbmæssigt er han kontraktbundet til FC Bayern München, hvor han siden foråret 2021 har fået minut­ter på førsteholdet, men sæsonen 2023/24 tilbragte han med stor succes som lejesvend hos Bayer 04 Leverkusen.

Barndom og familie

Stanišić’ slægtsrødder befinder sig blot få kilometer vest for Slavonski Brod i det østlige Kroatien. Allerede hans bedstefar udvandrede til Tyskland, hvor han i en årrække dømte kampe i amatørregi. Faderen Damir, der stammer fra landsbyen Malino, blev anset for et talent og nåede et prøvetræningsophold i FC Bayern München, men da en professionel karriere udeblev, uddannede han sig i stedet til automekaniker. Moderen Sandra, hjemmehørende i Oriovac, arbejder som ekspedient, og familien tæller desuden en yngre søster. I januar 2024 blev Josip Stanišić selv far til en søn, hvilket markerer næste generation i den fodboldinteresserede familie.

Klubkarriere

Tidlige år i München: FC Perlach og TSV 1860

Opvæksten i Münchens sydøstlige kvarterer førte den helt unge Stanišić til FC Perlach, hvor de første organiserede spark til bolden blev taget. Som otteårig fik han chancen for at vise sig frem til en udtagelse i FC Bayern Münchens U8-trup, men han formåede – ligesom faderen en generation tidligere – ikke at overbevise talenttrænerne. I stedet greb lokalrivalen TSV 1860 München muligheden og indlemmede ham som niårig i de såkaldte “Junglöwen”. Her trådte han trin for trin gennem U-11, U-13 og videre til C-juniorniveau, hvor han i begyndelsen ofte stod over for fysisk stærkere og ældre modspillere.

Trods lovende præstationer i de tidlige sæsoner ebbede spilletiden ud i U15-alderen. Holdet konkurrerede i C-Junioren-Regionalliga Süd, hvor modstanden kom fra hele Sydtyskland, og både TSV 1860 og selv FC Bayern havde vanskeligt ved at matche hold som VfB Stuttgart og Eintracht Frankfurt. Da TSV 1860 rykkede ned, valgte Stanišić at søge nye veje.

SC Fürstenfeldbruck – det sportslige gennembrud

Skiftet i sommeren 2015 til SC Fürstenfeldbruck, få kilometer vest for München, bragte ham til en klub, som trods sin placering i den daværende landesliga havde ry for solid talentudvikling. I U16-alderen etablerede han sig straks som en af truppens bærende kræfter og blev andenbedste målscorer på et hold, der kæmpede om topplaceringerne i B-Junior-Kreisliga Zugspitze. Allerede som ny­fyldt sekstenårig rykkede han op på klubbens U17-mandskab, hvor han igen leverede vigtige mål og bidrog til oprykning fra Bezirksoberliga til Landesliga – den tredjehøjeste række på U17-niveau.

I den efterfølgende halvsæson holdt han fast i en startplads, og SC Fürstenfeldbruck var tæt på endnu en oprykning, da FC Bayern München i januar 2017 vendte tilbage med fornyet interesse og sikrede sig hans underskrift til egen U17-afdeling.

Ungdomsår i FC Bayern München

Overgangen til Bayerns akademi startede dramatisk; en brækket ankel i forårspræparationen kombineret med en administrativ udelukkelse, fordi overgangspapirerne var omstridt, holdt ham fra banen resten af sæsonen. Dermed missede han både debut og muligheden for at deltage i klubbens triumf i det tyske U17-mesterskab.

Allerede sommeren 2017 blev han dog rykket direkte til U19, sprang altså et klassetrin over, og generobrede snart en fast plads. En langvarig skade i vinterpausen standsede momentum, og sæsonen endte uden kvalifikation til A-juniorfinalespillet. Sæsonen 2018/19 bar præg af nye udfordringer: mens han varetog anførerrollen for U19-holdet, fik han i sommeropstarten smag for før­steholds­træning og deltog i to venskabskampe i Klagenfurt og Philadelphia. En efterfølgende lyskoperation betød dog endnu et afbræk.

Bayern München II – de første seniorminutter

Efter sommeren 2019 rykkede Stanišić sammen med træner Sebastian Hoeneß op til Bayern München II, der netop var rykket i 3. Liga. Debuten faldt 26. juli 2019 mod KFC Uerdingen, hvor han blev indskiftet i pausen, og han nåede 18 ligaoptrædener i en sæson, der kulminerede med mesterskabet i den tredjebedste række. Undervejs blev han omskolet fra primært central defensive roller til begge backs – først venstre, siden højre – hvilket udvidede hans anvendelighed betragteligt.

Debut på Bayerns førstehold og gennembrud i Bundesligaen

Med sæsonen 2020/21 indtrådte Holger Seitz som ny coach for reserveholdet, hvor Stanišić fra efteråret igen var fast højreback. Forsvarskrisen på førsteholdet i april 2021 gav ham chancen: 10. april 2021 startede han som venstre back i 1-1 opgøret mod Union Berlin og markerede dermed Bundesliga­debuten. En måned senere udløb hans kontrakt, men FC Bayern tilbød en professionel aftale til 2023, og planer om en lejeaftale til 1. FC Heidenheim blev droppet, da den nye cheftræner Julian Nagelsmann ønskede ham i truppen.

Allerede i sæsonåbneren 13. august 2021 fik han startplads som højre back mod Borussia Mönchengladbach. Fire dage senere spillede han fuld tid i DFL-Supercuppokalsejren over Borussia Dortmund, og 14. september 2021 fulgte Champions League-debuten mod FC Barcelona. Klubbens tillid blev cementeret med en kontraktforlængelse til 2025 (oktober 2021) og yderligere til 2026 (november 2022). Sit første Bundesliga-mål scorede han 14. maj 2022 i 2-2-kampen mod VfL Wolfsburg.

Lejeophold hos Bayer 04 Leverkusen

For at opnå kontinuerlig spilletid skiftede han 20. august 2023 på leje til Bayer Leverkusen. Opholdet udviklede sig optimalt: 10. februar 2024 nettede han mod sin moderselskabsklub FC Bayern i en 3-0-sejr, og 14. april 2024, da Leverkusen besejrede Werder Bremen 5-0, sikrede klubben sin første Bundesliga-titel nogensinde – et mesterskab, der gjorde Stanišić til blot den anden spiller i historien, som vinder ligaen med to forskellige hold i to på hinanden følgende sæsoner, efter August Starek i 1968 og 1969.

Den 21. april 2024 forlængede han klubbens ubesejrede stime, da han i 97. minut headede udligningen ind mod Borussia Dortmund til 1-1. Ydermere afgav han det dramatiske udligningsmål til 2-2 i Europa League-semifinalens returkamp mod AS Roma 9. maj 2024, hvilket både sikrede finaleadgang (4-2 samlet) og førte Leverkusen op på en UEFA-rekord med 49 ubesejrede kampe i træk. Sæsonen blev kronet med sejr i DFB-Pokalen, mens Europa League-finalen endte med en andenplads.

Tilbagevenden til Bayern og kontrakt til 2029

Efter det succesrige lejeophold vendte Stanišić tilbage til München, og 27. juni 2024 blev parterne enige om en ny langvarig kontrakt, der løber til 30. juni 2029. Dermed signalerede FC Bayern tydeligt, at man ser ham som en vigtig del af klubbens fremtidige defensiv.

Landsholdskarriere

I kraft af dobbelt statsborgerskab havde Stanišić frit valg mellem Tyskland og Kroatien. I november 2018 debuterede han for det tyske U19-landshold under en firenationsturnering i Armenien og nåede to optrædener. Siden fulgte ingen yderligere DFB-kampe, og i august 2021 valgte han i stedet Kroatien, da U21-landstræner Igor Bišćan udtog ham til EM-kvalifikation – dog måtte han dengang melde fra grundet skade.

En måned senere, 20. september 2021, blev han forfremmet til A-landsholdet af Zlatko Dalić. Debuten kom 8. oktober 2021 i 3-0-sejren ude mod Cypern, hvor han spillede fra start på højre back, hvilket han gentog tre dage efter i 2-2-opgøret mod Slovakiet. I den afgørende “vandslag” mod Rusland i Split 14. november 2021 blev han indskiftet kort før slutfløjt, og Kroatien sikrede billetten til VM 2022.

Under slutrunden i Qatar fik han først spilletid i bronzekampen 17. december 2022 mod Marokko, hvor Kroatien vandt 2-1, og Stanišić erstattede den skadede Josip Juranović i startopstillingen. Derudover har han også representeret Kroatien U21 i marts 2022-samlingerne i kvalifikationen til EM 2023.

Spillestil og positioner

Selv om Stanišić i ungdomsårene oftest optrådte som defensiv midtbanespiller eller central forsvarer, har hans fleksibilitet været en væsentlig årsag til, at både Bayern-trænere og landsholdsledelsen har benyttet ham på fløjene i fire- og femmandskæder. Hans taktiske forståelse gør det muligt at skifte mellem offensiv vingback og mere traditionel back, og med 1-mod-1-styrke kombineret med en adræ t positionssans er han velegnet til at lukke ned for hurtige kanter såvel som til at tage dybe løb fremad banen.

Meritliste

• Bundesliga: 2020/21, 2021/22, 2022/23, 2024/25 – alle med FC Bayern München; samt 2023/24 med Bayer 04 Leverkusen
• DFL-Supercup: 2021, 2022 – FC Bayern München
• DFB-Pokalen: 2023/24 – Bayer 04 Leverkusen
• 3. Liga-mester: 2019/20 – FC Bayern München II
• FIFA VM, bronze: 2022 – Kroatien
• UEFA Nations League, sølv: 2022/23 – Kroatien
• UEFA Europa League-finalist: 2023/24 – Bayer 04 Leverkusen

Personlige forhold

Ud over den allerede nævnte familieforøgelse i januar 2024 anvender Stanišić sin flersprogede baggrund til at navigere ubesværet mellem tysk, kroatisk og de internationale omklædningsrums engelske lingua franca. Hans karrierevej bærer præg af vedholdenhed gennem tilbagevendende skader i ungdomstiden, men også af et støttende familieklima, hvor faderens uforløste fodbolddrøm og bedstefarens dommerkendskab har været en konstant inspirationskilde.

Fra de første skridt på kunstgræsset i Perlach til triumferne på Allianz Arena og BayArena har Josip Stanišić demonstreret, at omveje, skadespauser og midlertidige nedture kan forvandles til læring og moralsk styrke, når viljen, disciplinen og det taktiske udsyn forenes.