Kevin Diks

Kevin Diks Bakarbessy, født 6. oktober 1996 i Apeldoorn i det østlige Holland, er en moderne, alsidig forsvarsspiller, som med stor løbevilje og taktisk fleksibilitet kan bestride både højre og venstre back, højre kant samt – i perioder – en rolle i det centrale forsvar. Han slog igennem som teenager i den hollandske Eredivisie, udviklede sig videre i Serie A og i den danske Superliga, og skiftede som færdigformet international back sommeren 2025 til den tyske Bundesliga-klub Borussia Mönchengladbach. På trods af en ungdomslandsholdskarriere for Nederlandene valgte han som senior at repræsentere Indonesien, hvilket blev muligt gennem hans molukkiske mor. I dag er Diks derfor både et prominent navn i indonesisk landsholdsfodbold og et velkendt ansigt i større europæiske ligaer.

Barndom og tidlige år

Kevin Diks voksede op i Apeldoorn, godt 80 kilometer fra den tysk-hollandske grænse. Faderen er hollænder, mens moderen har molukkiske rødder, hvilket senere banede vej for hans indonesiske statsborgerskab. Allerede som ganske ung tilbragte han time efter time på grønsværen hos VIOS Vaassen og siden AGOVV Apeldoorn, før han som ni-årig i 2005 blev optaget på Vitesse Arnhems velrenommerede akademi. Her gennemgik han hele ungdomsrækken, og da han i sommeren 2014 som 17-årig blev indlemmet i førsteholdstruppen, havde han været tilknyttet klubben i næsten et årti.

Klubkarriere

Vitesse Arnhem

Debuten på Vitesse-trøjen faldt 24. august 2014 i udekampen mod PEC Zwolle; et 1-2-nederlag hvor Diks spillede samtlige 90 minutter. Allerede i sin første seniorsæson nåede han 22 ligakampe – 20 af dem fra start – og bidrog til, at klubben via playoff sikrede en billet til europæisk deltagelse den efterfølgende sommer. I 2015-16-sæsonen befæstede han sin startplads som højre back, og 4. oktober 2015 nettede han for første gang, da Vitesse besejrede FC Groningen med hele 5-0. Holdet røg senere ud af Europa League-kvalifikationen mod Southampton, og en niendeplads betød, at Arnhem-mandskabet dette år missede erne ny europæisk mulighed.

AC Fiorentina og de første lån

Den 6. juli 2016 skrev Diks under på en femårig kontrakt med AC Fiorentina. Han valgte trøjenummer 34 som en hyldest til vennen Abdelhak Nouri. Debuten lod dog vente på sig; først 23. oktober 2016 blev det til nogle få minutter som indskifter i 5-3-sejren over Cagliari. Da spilletiden i Serie A forblev begrænset, returnerede han 31. januar 2017 på leje til Vitesse. Her fik han straks fast spilletid, blev udvist i en ligakamp mod Heracles i april, men kronede opholdet ved at komme ind fra bænken, da Vitesse 30. april sejrede 2-0 over AZ Alkmaar i KNVB-finalen – klubbens første pokaltriumf i 125 år.

Feyenoord Rotterdam

Feyenoord var næste stop; en sæsonlang lejeaftale begyndte 4. juli 2017. For de regerende hollandske mestre vekslede han mellem startopstillinger og bænken, men han var med i hovedparten af kampene. 22. april 2018 vandt Feyenoord endnu en KNVB-pokal, igen med AZ som finalemodstander, denne gang med cifrene 3-0. Året bød også på deltagelse i Champions League-gruppespillet, men avancement udeblev, og lejen blev ikke forlænget.

Empoli og opholdet uden spilletid

Efter en skadesplaget tilbagekomst til Firenze rykkede Diks 31. januar 2019 på leje til Serie A-bundholdet Empoli. Skader og konkurrence betød, at han aldrig fik debut, og foråret blev dermed et af karrierens mere stille halvår.

Aarhus GF – dansk gennembrud

På transfervinduets sidste dag 2. september 2019 skiftede han miljø og kultur ved at tage til Aarhus GF i den danske Superliga. Debuten trak ud, da han først 31. oktober fik spilletid i en pokalkamp mod OB. AGF kvalificerede sig til mesterskabsspillet, og her etablerede Diks sig som fast mand. Lejen blev derfor forlænget til sommeren 2021. Han oplevede europæiske kvalifikationsaftener, bl.a. mod Honka Espoo og slovenske Mura, og noterede sig fire scoringer i mesterskabsspillet 2020-21, før opholdet sluttede.

FC København

Sommerpausen 2021 blev vendepunktet; Diks skrev 5. juli under på en fireårig kontrakt med FC København. I den første efterårsfase blev han ofte indskiftet, men efterhånden flyttede han sig fra højre back til venstre back og endte som en nøglefigur på kanten af forsvaret.
Ved afslutningen af 2021-22-sæsonen stod hovedstads­klubben øverst i Superligaen, mens et europæisk eventyr i Conference League ebbede ud i ottendedelsfinalen mod PSV.

Året efter blev endnu mere succesrigt. FCK tog The Double med både liga- og pokaltitel, og selv om Champions League-gruppen med Dortmund, Sevilla og Manchester City viste sig for hård, gav den Diks værdifuld international erfaring. I 2023-24 nåede københavnerne sensationelt Champions League-ottendedelsfinalen efter point i München og en 4-3-sejr over Manchester United; igen blev City stopklods. Titlerne blev dog ikke genvundet i Danmark.
I 2024-25 svarede FCK igen, generobrede både Superligaen og Sydbank Pokalen og spillede Conference League-ottendedelsfinaler mod Chelsea.

Borussia Mönchengladbach

Efter tre sæsoner i Parken valgte Diks at søge nye udfordringer. 26. januar 2025 offentliggjorde Borussia Mönchengladbach, at den hollandsk-indonesiske forsvarsspiller havde skrevet en femårig kontrakt gældende fra 1. juli 2025. Dermed tog han springet til Bundesligaen som 28-årig og indledte et nyt kapitel i sit fodboldliv.

Landsholdskarriere

Diks har repræsenteret to nationer. Allerede 9. oktober 2014 debuterede han for det hollandske U19-landshold i en 7-0-sejr over Andorra, og siden fulgte kampe for U20 og U21. Han var endda med på en observationslejr hos det hollandske A-landshold i 2018, men fik ingen officielle minutter.

Da udsigten til hollandsk A-debut så ud til at trække i langdrag, skiftede han i oktober 2024 landsholdstilknytning til Indonesien, hvilket blev muligt efter, at han 8. november samme år opnåede indonesisk statsborgerskab. 3. november blev han udtaget til VM-kvalifikationskampene mod Japan og Saudi-Arabien, og 15. november 2024 fik han sin officielle debut mod Japan. Det blev en hård lærestreg; Indonesien tabte 0-4, og Diks måtte udgå før pausen med en skade, men landstrænerteamet gjorde det klart, at han fortsat indgår som en central brik i planerne frem mod VM 2026.

Spillestil og positioner

Selv om Diks oftest optræder som højre back, har han gennem karrieren demonstreret en markant taktisk fleksibilitet. I Vitesse-tiden var han en klassisk offensiv wingback, mens opholdet i København udbyggede repertoiret med perioder som højre kantspiller, som venstre back i et spejlet system og – i pressede perioder – som ekstra midterforsvarer. Han er kendt for en energisk løbestil, stærkt indlægsspil og evnen til at justere sin rolle alt efter kampbilledet, hvilket gjorde ham til et værdifuldt kort for trænere som Jess Thorup og Jacob Neestrup i FCK-årene.

Meritter

• Vitesse Arnhem: KNVB Cup 2016-17
• Feyenoord: KNVB Cup 2017-18, Johan Cruijff Shield 2017
• FC København: Dansk mester 2021-22, 2022-23, 2024-25; Dansk pokalvinder 2022-23, 2024-25

Hertil kommer en individuel hæder, idet han blev udtaget til Danish Superliga Statistical Team of the Season 2023-24, et vidnesbyrd om hans høje bundniveau og konstante præstationer over en hel sæson.

Personlige forhold

Uden for banen er Kevin Diks kendt for sin tætte relation til familien. Broderen Jamarro har også spillet fodbold på professionelt niveau, og begge har hyppigt fremhævet deres molukkiske ophav som en vigtig del af identiteten. Valget af trøjenummer 34 til ære for Abdelhak Nouri vidner desuden om en spiller, der lægger stor vægt på loyalitet og venskab.

Karrierestatistik (uddrag)

Per 29. maj 2025 har Diks rundet mere end 250 officielle klubkampe i Holland, Italien og Danmark samt debutkampen for Indonesien. Langt størstedelen af kampene er faldet i Eredivisie og Superligaen, men tæller også optrædener i Serie A, Champions League, Europa League og Europa Conference League. På de første fire sæsoner i dansk fodbold nåede han desuden tocifrede mål- og assisttal, et respektabelt facit for en forsvarsspiller.

Kevin Diks’ karriere har på sin vis været præget af mange skift, men fællesnævneren har været en støt fremgang, tilpasningsevne og et tydeligt ønske om konstant at udfordre sig selv i nye omgivelser. Det gør ham til en af de mere bemærkelsesværdige profiler med hollandsk fodboldopdragelse og en fremtid som nøglespiller for Indonesien på den asiatiske fodboldscene.