Kingsley Coman

Kingsley Junior Coman, født 13. juni 1996 i Paris, er en fransk professionel fodboldspiller, som først og fremmest kendes for sin fart, sit dribleri og sin evne til at afgøre store kampe. Han er højrekant af natur, men trives lige så godt i venstre side eller som offensiv midt, og siden sommeren 2015 har han været kontraktligt knyttet til Bayern München i Bundesligaen – først på en lejeaftale fra Juventus og efterfølgende på en permanent kontrakt. Hans landsholdskarriere begyndte i ungdomsrækkerne, men allerede i november 2015 debuterede han for det franske A-landshold; siden har han repræsenteret nationen ved EM 2016, EM 2020, VM 2022 og EM 2024. Karrieren er præget af en bemærkelsesværdig kontinuitet i trofæskabet: I hver af sine første 11 sæsoner som seniorspiller vandt han det nationale mesterskab – fordelt på Frankrig, Italien og Tyskland – og var dertil matchvinder i Champions League-finalen 2020 mod sin gamle klub Paris Saint-Germain.

Barndom og ungdomsår

Coman voksede op i den sydøstlige del af Paris som barn af forældre med rødder på Guadeloupe. Allerede som seksårig begyndte han at spille fodbold hos amatørklubben US Sénart-Moissy. Her udfoldede hans talent sig så markant, at Paris Saint-Germain kort efter hentede ham til hovedstadsklubbens berømte akademi. Fra 2004 til 2013 gennemgik han PSG’s fulde ungdomsuddannelse, hvor han udviklede sit eksplosive antrit, fik teknisk skoling og lærte at spille på begge kanter.

Klubkarriere

Paris Saint-Germain

Den 17. februar 2013 fik Coman sin professionelle debut i Ligue 1, da han som 16-årig blev sendt på banen mod Sochaux. På det tidspunkt var han den yngste spiller nogensinde til at repræsentere PSG i en ligakamp. Senere samme år fik han også minutter i den franske Supercup, Trophée des Champions, hvor PSG besejrede Bordeaux 2-1. Trods den tidlige debut endte hans førsteholdsindhop med at tælle blot fire kampe; ønsket om mere spilletid blev afgørende for, at han ikke forlængede sin ungdomskontrakt.

Juventus

Som bosman-spiller underskrev Coman en femårig aftale med Juventus 7. juli 2014. Allerede ved Serie A-premieren 30. august samme år startede han inde mod Chievo og blev kåret til kampens spiller. I januar 2015 fulgte det første seniormål, scoret i Coppa Italia mod Hellas Verona. Sæsonen kulminerede med den italienske ‘dobbel’, Serie A og Coppa Italia, samt en optræden som indskifter i Champions League-finalen 2015 imod Barcelona. I august 2015 var han på banen, da Torino-klubben vandt Supercoppa Italiana, men kort efter accepterede Juventus hans ønske om at søge nye udfordringer, og han blev udlejet til Bayern München på en toårig aftale med købsoption.

Bayern München

Lejeårene 2015-17

Coman ankom til München 30. august 2015 og debuterede få uger senere mod Augsburg. Han scorede i både sin første startopstilling og sin første Champions League-kamp for klubben, og i marts 2016 leverede han tre assists mod Werder Bremen, efterfulgt af det afgørende mål i ottendedelsfinalen mod sin ejerklub Juventus – et ikonisk øjeblik, hvor han løb fra hele det italienske forsvar i overtiden. Sæsonen blev kronet med tysk ‘dubbel’ og hans ottende seniorpokal, selv om han endnu ikke var fyldt 20 år.

I 2016-17-sæsonen blev han plaget af skader og begrænset spilletid under Carlo Ancelotti; alligevel valgte Bayern i april 2017 at indløse købsoptionen og binde ham til 2020. Selv beskrev han senere sæsonen som ‘kompliceret’, men understregede, at han ville kæmpe for sin plads.

Gennembrud og trofæregn 2017-20

Under Jupp Heynckes fik Coman igen kontinuerlig spilletid. Han nåede i 2017-18 til 32 kampe, syv mål og otte assists, inden en alvorlig ankelskade i februar 2018 krævede operation. Han var tilbage på banen til pokalfinalen i maj og forlængede i samme periode kontrakten til 2023.

I den efterfølgende sæson 2018-19 scorede han vigtige mål mod både Augsburg og Düsseldorf, sikrede sit fjerde Bundesliga-trofæ samt en ny pokaltriumf over RB Leipzig. Og i 2019-20 skrev han sig ind i Bayerns og Champions Leagues historiebøger, da han 23. august 2020 pandede Joshua Kimmichs indlæg i nettet til 1-0 mod Paris Saint-Germain. Sejren fuldendte klubbens anden ‘triple’, og Coman blev den første spiller, der scorede mod sin tidligere arbejdsgiver i en CL-finale.

Senere sæsoner og kontrakt til 2027

Starten på 2020-21 markerede ingen nedtur; franskmanden åbnede gruppespillet i Champions League med to mål og en assist mod Atlético Madrid. 8. maj 2021 kunne han allerede notere sig mesterskab nr. 10 i karrieren, inden han – efter en kort periode med agent-skifte – i januar 2022 skrev under på en ny Bayern-aftale frem til 2027. Skiftet til trøje nr. 11 samme sommer signalerede, at han nu ansås som en af de bærende profiler.

I august 2022 indledte han sæsonen med scoring i 7-0-sejren over Bochum, og samme efterår gentog han kunsten fra 2020 ved at score kampens eneste mål mod Paris Saint-Germain på udebane – denne gang i Champions League-ottendedelsfinalen. December 2023 bød på endnu en matchvinder-scoring, da Bayern for første gang vandt på Old Trafford mod Manchester United. Med mesterskabet i 2024-25 sæsonen udbyggede han sin imponerende samling af Bundesliga-pokaler til ni.

Landsholdskarriere

Ungdomslandshold

Mellem U-16 og U-21 opnåede Coman 39 kampe og 11 mål for Frankrig. Debuten for U-21 kom 2. juni 2014, hvor han som blot 17-årig startede inde mod Singapore og selv kom på tavlen i en 6-0-sejr.

Debut og gennembrud på A-landsholdet

Didier Deschamps gav ham chancen 5. november 2015, og otte dage senere indtog han Stade de France som indskifter mod Tyskland. Kampen blev overskygget af terrorangrebene i Paris, men markerer stadig Comans officielle landsholdsdebut. Første mål faldt 29. marts 2016 i 4-2-sejren over Rusland.

EM 2016 – finaledeltagelsen på hjemmebane

Blot 19 år gammel blev han udtaget til EM-truppen på hjemmebane. Ved åbningskampen mod Rumænien blev han den yngste franske spiller nogensinde i en EM- eller VM-slutrunde, og i kampen mod Albanien brød han også aldersrekorden for en fransk startspiller i et stort mesterskab. I finalen mod Portugal blev han indskiftet efter knap en time, men måtte se sit hold tabe 0-1 efter forlænget spilletid. Han endte som nummer to i kåringen af turneringens bedste unge spiller.

Senere slutrunder

En ankelskade kostede ham deltagelsen ved VM 2018, men han vendte tilbage i juni 2019. Han var med i EM 2020-truppen samt ved VM 2022 i Qatar, hvor han indgik som indskifter i finalen mod Argentina. Kampen sluttede 3-3, og i straffesparkskonkurrencen fik hans forsøg ikke bedre skæbne end at blive reddet af Emiliano Martínez. Trods skuffelsen blev Coman efterfølgende igen indkaldt til EM 2024-truppen.

Spillestil

Coman beskrives ofte som en af sin generations mest dynamiske kantspillere. Han er højrefodet, men foretrækker venstrekanten, hvor han kan trække ind i banen og afslutte eller finde medspillere med snævre stikninger. Hans acceleration og førsteberøring gør ham farlig i én-mod-én-situationer, mens hans taktiske fleksibilitet betyder, at både Bayern-træner Julian Nagelsmann og landstræner Deschamps indimellem har brugt ham som offensiv wingback i en tre- eller femback-formation. I 2015 placerede det spanske fodboldmagasin Don Balón ham blandt verdens 101 største talenter.

Personlige forhold

Uden for banen har Coman haft både lys og skygge. I juni 2017 blev han kortvarigt anholdt for vold mod sin daværende kæreste og erkendte efterfølgende forholdet ved en fransk domstol, som idømte ham en bøde på 5.000 €. Siden har han dannet par med den svenske model Sabrina, og parret har flere børn sammen. Under EM 2024 forlod han kortvarigt landsholdslejren for at overvære fødslen af sit fjerde barn.

Statistik

Pr. 5. juli 2025 havde Coman rundet 100-kampes-mærket for Bayern München og lagt tocifrede scoringer og assist i flere sæsoner. På landsholdet har han passeret 50 optrædener og bidraget med vigtige mål i både kvalifikationer og slutrunder. Detaljerede tal opdateres løbende af henholdsvis Bundesligaen og det franske fodboldforbund.

Meritter

Paris Saint-Germain

• Ligue 1: 2012-13, 2013-14
• Trophée des Champions: 2013
• Coupe de la Ligue: 2013-14

Juventus

• Serie A: 2014-15, 2015-16
• Coppa Italia: 2014-15
• Supercoppa Italiana: 2015
• UEFA Champions League, sølv: 2014-15

Bayern München

• Bundesliga: 2015-16, 2016-17, 2017-18, 2018-19, 2019-20, 2020-21, 2021-22, 2022-23, 2024-25
• DFB-Pokal: 2015-16, 2018-19, 2019-20
• DFL-Supercup: 2016, 2017, 2018, 2020, 2021, 2022
• UEFA Champions League: 2019-20
• UEFA Super Cup: 2020
• FIFA Club World Cup: 2020

Frankrig

• EM, sølv: 2016
• VM, sølv: 2022

Individuelle udmærkelser

• kicker Bundesliga-holdet – sæsonen 2018-19
• Titi d’Or: 2012, 2013
• Bundesliga Månedsmål: marts 2022 og oktober 2024

Dermed tegner der sig et portræt af en spiller, som trods sin unge alder allerede har efterladt et varigt aftryk på europæisk topfodbold – både gennem sin imponerende samling af trofæer og gennem de afgørende, øjeblikkelige aktioner, der ofte tipper de største finaler til hans holds fordel.