Matthias Ginter

Matthias Lukas Ginter, født 19. januar 1994 i Freiburg im Breisgau, er en tysk fodboldspiller, der primært gør sig som midterforsvarer, men som i løbet af sin karriere også har optrådt både på den defensive midtbane og som højre back. Efter ungdomsår i SC March og SC Freiburg fik han et tidligt gennembrud i Bundesligaen, hvorefter han repræsenterede Borussia Dortmund og Borussia Mönchengladbach, inden han i 2022 vendte hjem til Freiburg. På landsholdet har han medvirket til en række store titler – blandt andet VM-triumfen i 2014, OL-sølv i 2016 og sejren ved Confederations Cup 2017 – og han har deltaget ved tre verdensmesterskaber samt én europamesterskabsslutrunde.

Barndom og tidlige år

Ginter voksede op i den lille kommune March nordvest for Freiburg, hvor han allerede som fireårig trak i støvlerne i den lokale klub SC March. Det tidlige engagement udmundede i et skifte til SC Freiburgs ungdoms-akademi forud for sæsonen 2005/06, hvilket gav ham mulighed for at blive en del af et velrenommeret talentmiljø med adgang til Bundesliga-klubbens faciliteter og trænere.

I ungdomstiden var han ramt af et alvorligt benskaft- og skinnebensbrud i september 2009, netop som han havde fået sine første kampe i U17-ligaen. Efter en længere skadespause vendte han stærkt tilbage og blev i sommeren 2010 rykket op på U19-holdet, som dengang blev ledet af den senere Bundesliga-træner Christian Streich. Her blev han omgående fast mand og var med til at sikre Freiburg sejren i DFB-Junioren-Vereinspokal i både 2011 og 2012.

Klubkarriere

De første skridt i SC Freiburgs ungdom og reserve

Christian Streich blev i januar 2012 forfremmet til cheftræner for Freiburgs førstehold, og han tog straks den dengang 18-årige Matthias Ginter med i vinterforberedelserne. Kun få dage efter sin 18-års fødselsdag, den 21. januar 2012, fik han Bundesliga-debut mod FC Augsburg: indskiftet i det 70. minut og matchvinder i det 88. minut. Scoringen gjorde ham til klubbens yngste målscorer nogensinde i ligaen, og to dage senere belønnede Freiburg ham med en førsteprof-kontrakt.

Gennembrud hos SC Freiburgs førstehold

I foråret 2012 spillede Ginter sig til en fast plads i midterforsvaret ved siden af Fallou Diagne, og klubben sikrede sig overlevelse i Bundesligaen. Den gode udvikling fortsatte i sæsonen 2012/13, hvor han – trods en periode på sidelinjen med en ryghvirvelskade – var en af de bærende kræfter på et Freiburg-hold, som sensationelt sluttede som nummer fem og kvalificerede sig til UEFA Europa League, samtidig med at man nåede semifinalen i DFB-Pokalen. I sæsonen 2013/14 fik han sine første europæiske optrædener; holdet røg dog ud i gruppespillet, og i ligaen blev det en hård kamp mod nedrykning. Efter sæsonen valgte Ginter at søge en ny udfordring i en større klub.

Overgangen til Borussia Dortmund

17. juli 2014 indgik han en femårig aftale med Borussia Dortmund og fik trøje nummer 28. Allerede før Bundesliga-premieren kunne han glæde sig over sin første senior-trofæ: 13. august 2014 spillede han hele kampen, da Dortmund vandt DFL-Supercuppen 2-0 over Bayern München. Hans første sæson i Ruhr-området bød dog hovedsageligt på indhop fra bænken og to optrædener for reserveholdet i 3. Liga, mens han var tilskuer ved pokalfinalen 2015, som BVB tabte til VfL Wolfsburg.

I den efterfølgende sæson steg antallet af minutter, men han blev fortsat ikke fast inventar i startelleveren. Ved finalen i DFB-Pokalen 2016 mod Bayern München kom han ind som indskifter i kampen, der blev tabt efter straffesparks-konkurrence. Først i 2016/17 for alvor etablerede han sig som regulær starter med 35 startpladser i 51 mulige turneringskampe – en sæson, som kulminerede med pokalsejren 2-1 over Eintracht Frankfurt og dermed det første store klubtrofæ i Ginters karriere.

Årene i Borussia Mönchengladbach

4. juli 2017 skiftede han til Borussia Mönchengladbach på en aftale frem til 2021. Debuten kom 11. august i pokalopgøret mod Rot-Weiss Essen, som blev vundet 2-1. Den efterfølgende Bundesliga-sæson var bemærkelsesværdig, idet Ginter spillede samtlige 34 kampe fra første til sidste fløjt og nettede fem gange; den første scoring faldt 30. september 2017 i 2-1-hjemmesejren over Hannover 96.

Sæsonen 2018/19 startede på samme stabile manér, indtil han i 12. spillerunde pådrog sig en alvorlig ansigtsfraktur efter et sammenstød med Noah Sarenren Bazee fra Hannover. Selv om skaden medførte en længere pause, nåede han stadig 27 ligakampe og et mål. I 2019/20 var han tilbage som urokkelig stamspiller med 31 fuldspillede Bundesliga-opgør, og den 19. september 2019 fik han sin europæiske debut for Gladbach i 0-4-kampen mod Wolfsberger AC. Holdet sluttede som nummer fire og bookede dermed en plads i Champions League 2020/21, hvor Ginter ikke missede et eneste af sæsonens officielle kampe. I vinterpausen 2021/22 meddelte han, at han ikke ville forlænge kontrakten.

Tilbagevenden til SC Freiburg

Efter kontraktudløb i sommeren 2022 vendte Matthias Ginter tilbage til sin barndomsklub SC Freiburg på en fri transfer. I Europa League 2022/23 hjalp han holdet til en ubesejret gruppesejr og frem til ottendedelsfinalen, hvor både ude- og hjemmekampen mod Juventus endte med nederlag. I DFB-Pokalen nåede Freiburg semifinalen, som blev tabt 1-5 til RB Leipzig, efter et forudgående opgør mod FC Bayern München, der sluttede 1-2. I Bundesligaen var Ginter den eneste markspiller i hele ligaen, der spillede samtlige 34 runder fuldt ud, og Freiburg sikrede sig med en femteplads endnu en europæisk kvalifikation. I april 2024 gennemgik han en operation i akillessenen.

Landsholdskarriere

Ungdomslandsholdene

Ginter optrådte seks gange for det tyske U18-landshold og fem gange for U19, inden han blev fast mand på U21-landsholdet med 18 optrædener. Han deltog i U21-EM 2013, hvor Tyskland røg ud efter gruppespillet, samt i U21-EM 2015, hvor han nåede semifinalen og selv scorede i 3-0-sejren over Danmark i gruppen.

Debut og verdensmesterskabstriumf 2014

5. marts 2014 fik han A-landsholdsdebut i en testkamp mod Chile, da han i det 89. minut afløste Mesut Özil ved 1-0-sejren i Stuttgart. Dermed blev han den 900. spiller, der repræsenterede Tyskland. Han spillede sin første fulde landskamp 13. maj 2014 mod Polen (0-0) og blev kort efter udtaget som yngste spiller i truppen til VM 2014 i Brasilien. Turneringen blev vundet, men Ginter fik ingen minutter på banen, hvilket gjorde ham til den hidtil yngste tyske verdensmester – 20 år og 176 dage på finaledagen.

OL 2016 og Confederations Cup 2017

I sommeren 2016 var han ikke blandt de udvalgte til EM i Frankrig men blev i stedet indkaldt til den tyske OL-trup. Ved legene i Rio spillede han alle kampe undtagen én, nettede to gange og omsatte sit forsøg i den afgørende straffesparks-konkurrence i finalen, der endte med sølv til tyskerne efter Brasilien. I 2017 blev han udtaget til Confederations Cup i Rusland, hvor han sammen med Shkodran Mustafi og Julian Draxler var blandt de få VM-vindere fra 2014. Med undtagelse af åbningskampen startede han hver eneste kamp – også finalen mod Chile, som Tyskland vandt 1-0.

VM 2018, EM 2021 og VM 2022

Bundestrainer Joachim Löw valgte igen Ginter til VM 2018 i Rusland, men ligesom i 2014 fik han ingen spilleminutter, og Tyskland forlod turneringen allerede efter gruppespillet. Efter slutrunden fik han imidlertid en mere fremtrædende rolle: frem til november 2019 missede han blot én EM-kvalifikationskamp, og 16. november 2019 scorede han sit første landskampsmål i 4-0-sejren over Hviderusland i Borussia-Park – den første Gladbach-spiller nogensinde med en tysk landskorscoring i Mönchengladbach. Samme år blev målet kåret til Årets Landskampmål, og han selv blev udnævnt til Årets Landsholdsspiller i Tyskland.

Han var med ved EM 2021, hvor Tyskland nåede ottendedelsfinalen, inden de blev besejret af England. I november 2022 indgik han i Hansi Flicks trup til VM 2022 i Qatar og fik sine første minutter ved et verdensmesterskab, da han i kampens overtid blev indskiftet mod Costa Rica i sidste gruppespilsrunde.

Spillestil og positioner

Matthias Ginter blev i ungdomsårene ofte brugt som både offensiv og defensiv midtbanespiller, hvilket har givet ham et stærkt teknisk fundament. Da han i 2012 blev rykket ind i Freiburgs førsteholdstrup, var tanken at anvende ham på midtbanen, men en skadeskrise i bagkæden betød, at han tog plads i midterforsvaret – en position han siden har gjort til sin primære. Hos Borussia Dortmund og i flere landsholdssammenhænge har han desuden løst opgaver som højre back. Han er kendt for et disciplineret forsvarsspil med relativt få frispark og for sin evne til at føre bolden frem fra bagkæden.

Titler og udmærkelser

• Verdensmester: 2014 (Tyskland)
• Confederations Cup-vinder: 2017 (Tyskland)
• Olympisk sølvmedalje: 2016 (Tyskland)
• DFB-Pokalsieger: 2017 (Borussia Dortmund)
• DFL-Supercup: 2014 (Borussia Dortmund)
• DFB-Junioren-Vereinspokal: 2011, 2012 (SC Freiburg U19)
• Fritz-Walter-Medaille guld: 2012 (U18), 2013 (U19)
• Årets tyske landsholdsspiller: 2019
• Nationalmannschaftstor des Jahres: 2019
• kicker Bundesliga Team of the Season: 2019/20, 2020/21, 2022/23, 2024/25
• Verdienstorden des Landes Baden-Württemberg: 2024
• Nickelodeon Kids' Choice Awards – Favorite Football Player (DACH) nomineret: 2020

Privatliv og øvrige aktiviteter

Parallelt med sin første Bundesliga-sæson gennemførte Ginter sin studentereksamen (Abitur) i Freiburg, og i marts 2018 afsluttede han et fjernstudie som certificeret sportsmanager. Han blev gift med kæresten Christina i maj 2018; parret, der begge stammer fra March, havde været sammen siden 2015 og blev forældre til en søn på Ginters egen fødselsdag 19. januar 2020, mens søn nummer to kom til verden i april 2024.

Ginter har en ældre bror, hvis egen fodboldkarriere blev stoppet af skader. Uden for banen er han formand for bestyrelsen i Matthias Ginter Stiftung, der støtter børn og unge med fysiske, psykiske eller sociale udfordringer i Freiburg-området. Hjemmebanen hos barndomsklubben SC March blev 10. oktober 2021 omdøbt fra Waldstadion til Matthias-Ginter-Sportpark som anerkendelse af hans meritter.

Han har også oplevet dramatiske hændelser: under terrorangrebene i Paris 13. november 2015 opholdt det tyske landshold sig på Stade de France, og spillerne, inklusive Ginter, måtte overnatte på stadion af sikkerhedshensyn. Ligeledes var han om bord på Borussia Dortmunds mandskabsbus ved attentatet i april 2017, men kom uskadt fra episoden.

Disse begivenheder vidner om en karriere, der ikke blot har givet sølvtøj og personlige hædersbevisninger, men også modnende oplevelser uden for kridtstregerne – alt sammen med til at forme den alsidige og erfarne forsvarsgeneral, der fortsat tegner sig som en markant profil i både SC Freiburg og den tyske landsholdstrup.