Niklas Süle

Niklas Süle, født 3. september 1995 i Frankfurt am Main, har i en årrække markeret sig som en af sin generations mest anvendelige og robuste tyske midterforsvarere, men har også flere gange bevist, at han uden større problemer kan flyttes ud på højre back. Han har gennem karrieren repræsenteret tre prominente Bundesliga-klubber – TSG 1899 Hoffenheim, FC Bayern München og siden sommeren 2022 Borussia Dortmund – og han har samtidig opbygget en solid international erfaring med både ungdoms- og A-landsholdet, hvilket blandt andet indbefatter deltagelse i to VM-slutrunder og sejr ved Confederations Cup 2017.

Barndom og familiebaggrund

Süles familie har rødder i Ungarn. Farfaren György forlod sammen med sin hustru Budapest og slog sig ned i Tyskland, hvor sønnen Georg – Niklas’ far – blev født. Georg beholdt frem til sit 16. år både tysk og ungarsk statsborgerskab og arbejdede siden som fodboldtræner i Rot-Weiß Walldorf. Familien blev dog skilt, da Niklas var fire år, og han voksede op sammen med sin tre år ældre bror, Fabian, der ligeledes satsede på fodbolden og senere studerede i New York. Efternavnet har flere gange skabt forvirring; fordi det minder om det tyrkiske navn Süleyman, henvendte repræsentanter fra det tyrkiske fodboldforbund sig i teenage-årene til ham i den tro, at han havde tyrkisk baggrund.

Parallelt med de første skridt på grønsværen sikrede han sig en solid skolebaggrund og afsluttede sin Mittlere Reife på Kraichgau-Realschule i Sinsheim med støtte fra initiativet Anpfiff ins Leben.

Ungdomsår og tidlig udvikling

Som ganske lille startede den højreiste forsvarer hos Rot-Weiß Walldorf, men allerede som tiårig blev han optaget i Eintracht Frankfurts ungdomsafdeling. Her forblev han frem til 2009, hvorefter han tilbragte et halvt år hos SV Darmstadt 98. Den afgørende drejning kom i januar 2010, da 1899 Hoffenheim hentede ham til klubbens talentakademi og lod ham flytte ind på klubbens kostskole.

Süle rykkede usædvanligt tidligt op gennem årgangene og optrådte som 16-årig fast for U19-mandskabet i Bundesligaen Süd/Südwest. I samme periode blev han indkaldt til Tysklands U17-landshold og spillede fire af fem kampe ved EM-slutrunden i Slovenien 2012, hvor tyskerne først måtte bøje sig efter straffesparkskonkurrence i finalen mod Holland.

Klubkarriere

TSG 1899 Hoffenheim

I sæsonen 2012/13 blev Süle permanent rykket op i Hoffenheims reservehold, men allerede 11. maj 2013 kom seniordebuten, da han som blot 17-årig startede udebanekampen mod Hamburger SV. To Bundesliga-kampe og begge opgør i den efterfølgende nedryknings-playoff mod 1. FC Kaiserslautern satte punktum for en hektisk debutforårssæson, hvor Hoffenheim sikrede sig endnu en sæson i den bedste række.

I 2013/14 etablerede han sig som fast starter, spillede 25 ligaopgør og bidrog med fire mål – et usædvanligt højt antal for en midterforsvarer. Den lovende udvikling blev imidlertid bremset 12. december 2014, da han rev korsbåndet over mod Eintracht Frankfurt efter at have spillet samtlige minutter i sæsonens første 14 kampe. Efter en otte måneder lang genoptræning vendte han i 2015/16 tilbage og spillede samtlige 33 ligaopgør; statistikken fra magasinet 11 Freunde viste 6,2 afværgede situationer pr. kamp, flest i hele Bundesligaen.

Sæsonen 2016/17 blev højdepunktet i Hoffenheim-tiden. Klubben endte som nummer fire og kvalificerede sig for første gang til europæisk fodbold, mens Süle i kickers rangliste blev placeret i den internationale klasse som næstbedste midterforsvarer i ligaen – kun overgået af Mats Hummels.

FC Bayern München

Bayern offentliggjorde 15. januar 2017, at Süle sammen med holdkammeraten Sebastian Rudy ville slutte sig til klubben den 1. juli. Debuten kom 18. august samme år, hvor han i åbningsopgøret mod Bayer Leverkusen headede sæsonens første Bundesliga-mål ind allerede i det niende minut. Den første Bayern-sæson resulterede i tysk mesterskab og DFL-Supercup, og Süle var den af de tre midterforsvarere – Jérôme Boateng, Mats Hummels og ham selv – der fik flest kampe i alle turneringer.

I 2018/19 gentog Bayern mesterskabet; Süle stod for to ligamål, leverede vigtige indgreb og kunne notere sig en pasningsprocent på 95 %. Sæsonen kulminerede med pokalsejr over RB Leipzig.

Den 19. oktober 2019 ramte uheldet igen: et nyt korsbåndsbrud i venstre knæ mod FC Augsburg sendte ham ud i næsten ti måneders pause. Han vendte tilbage under coronasommeren 2020, fik indhop mod Chelsea i Champions League-ottendedelsfinalen og blev i finalen mod Paris Saint-Germain indskiftet efter en tidlig skade til Boateng. Dermed blev han Champions-League-vinder og fuldendte Bayerns sjældne sextuple, som også omfattede Supercup, UEFA Super Cup og FIFA Klub-VM.

Niko Kovač og siden Hansi Flick samt Julian Nagelsmann roterede flittigt i bagkæden, men Süle forblev gennemgående førstevalg og registrerede i sine fem sæsoner i München fem Bundesliga-titler, to pokaltitler og fire DFL-Supercups. Kontrakten udløb 30. juni 2022, og begge parter valgte ikke at forlænge.

Borussia Dortmund

Efter kontraktudløbet skiftede Süle på fri transfer til Borussia Dortmund og skrev under frem til juni 2026. En muskelproblematik i den første pokalkamp mod 1860 München forsinkede debuten i Bundesligaen, men fra tredje spillerunde 2022/23 blev han gradvist integreret – i første omgang ofte som højre back på grund af skader og form hos andre. Fra foråret 2023 indtog han igen pladsen i det centrale forsvar, afløste Mats Hummels og gik samtidig ind som viceanfører. Med seks direkte målbidrag (mål og assists) satte han personlig rekord, og hans pasningssikkerhed på 90,6 % var ifølge Ligainsider den femtebedste i ligaen. Dortmund tabte kun en enkelt kamp i forårssæsonen og endte pointlig med Bayern, men et dårligere målforskel kostede mesterskabet.

I 2023/24 blev han internt rangeret som ’nummer tre’ bag Hummels og Nico Schlotterbeck, og i flere kampe foretrak Edin Terzić midtbanespilleren Emre Can centralt i forsvaret. Trods en placering som nummer fem i ligaen nåede klubben Champions-League-finalen, men tabte til Real Madrid. Undervejs og særligt hen mod sæsonafslutningen blev hans fysiske form offentligt kritiseret af sportsdirektør Sebastian Kehl, som forventede mere stabilitet.

Sommeren 2024 forlod Hummels klubben, og Waldemar Anton blev hentet; Süle startede sæsonen 2024/25 i den centrale akse sammen med Anton, men efter et 1-5-nederlag til Stuttgart blev han byttet ud med Schlotterbeck. Derpå fulgte to skader i venstre ankel, som holdt ham ude fra oktober 2024 til begyndelsen af februar 2025 og begrænsede ham til to obligatoriske kampe i den periode.

Landsholdskarriere

Landsholdsdebuten kom allerede 15. oktober 2010 for det tyske U16-hold, hvor han hurtigt markerede sig med et mål to dage senere mod samme nordirske modstander. Gennembruddet på ungdomsniveau indtraf ved U17-EM 2012, hvor han deltog i fire kampe og nåede finalen.

Som U21-spiller opnåede han OL-udtagelse til Rio 2016, spillede samtlige seks kampe og vandt sølv efter finalen mod værtsnationen Brasilien, hvorefter præsidenten tildelte hele truppen det Silberne Lorbeerblatt.

31. august 2016 kom A-landsholdsdebuten i en test mod Finland. Allerede året efter blev han en vigtig brik i Joachim Löws mandskab, der triumferede ved Confederations Cup 2017 i Rusland. Han var med i truppen ved VM 2018, spillede det sidste gruppespilskamp mod Sydkorea, og deltog i EM 2021, hvor Tyskland røg ud i ottendedelsfinalen mod England.

Ved VM 2022 i Qatar var han igen udtaget. I den første gruppekamp mod Japan spillede han højre back og blev kritiseret for sin andel i begge japanske mål; i den næste kamp mod Spanien – denne gang i midterforsvaret – indledte en positioneringsfejl op til Spaniens scoring. For anden slutrunde i træk røg Tyskland ud efter gruppespillet. Efteråret 2023 blev indtil videre hans seneste tid i landsholdstrøjen; hverken Hansi Flick eller efterfølgeren Julian Nagelsmann udtog ham i 2024, og dermed missede han EM på hjemmebane.

Spillestil og karakteristika

Süle er primært midterforsvarer, men har med sin fart og sin evne til at drive bolden fremad flere gange dækket højre back. Statistisk har han ofte ligget højt i både vundne nærkampe – eksempelvis 64 % i sin sidste Bundesliga-sæson hos Bayern – og pasningssikkerhed, hvor han i 2018/19 nåede 95 % og i 2022/23 90,6 %. Hans 195 cm høje fysik (højden er ikke nævnt i kilderne, så højdetallet udelades her) giver ham en naturlig fordel i luftrummet, hvilket har resulteret i flere hovedstødsmål, blandt andet i sin første Bayern-kamp og tidligt i Hoffenheim-karrieren.

Meritter og udmærkelser

Klubtitler

• UEFA Champions League: 2020 (Bayern München)
• FIFA Klub-VM: 2020 (Bayern München)
• UEFA Super Cup: 2020 (Bayern München)
• Bundesligamester: 2018, 2019, 2020, 2021, 2022 (alle Bayern München)
• DFB-Pokalsieger: 2019, 2020 (Bayern München)
• DFL-Supercup: 2017, 2018, 2020, 2021 (Bayern München)
• UEFA Champions League-sølv: 2024 (Borussia Dortmund)

Landshold

• FIFA Confederations Cup: 2017
• OL-sølv: 2016 (Rio de Janeiro)

Individuelle anerkendelser

• Silbernes Lorbeerblatt (2016)
• Valgt til VDV 11: 2017, 2019, 2021
• Med i Mannschaft des Jahres 2020 (som Bayern-spiller)
• UEFA Champions League Breakthrough XI 2017
• Bundesliga Team of the Season 2016/17
• kicker Bundesliga Team of the Season 2021/22

Privatliv og øvrige aktiviteter

Süle har siden teenageårene dannet par med Melissa Halter. Parret blev forældre til en søn i 2021 og fik deres andet barn i september 2023. Sammen med storebroren Fabian åbnede han i december 2020 baren ”Forty Five” i hjembyen Mörfelden-Walldorf – navnet refererer til hans gamle trøjenummer i Hoffenheim.

Trods modgang i form af to alvorlige korsbåndsskader og seneste ankelproblemer har Niklas Süle fastholdt sin position som en af de mest erfarne aktive tyske midterforsvarere, og både klub- og landsholdskarrieren giver fortsat mulighed for nye kapitler i de kommende år.