
Regionalliga - Bayern
- Sæson: 25/26
- Første kamp: 24/07-2025
- Sidste kamp: 16/05-2026
- Antal hold: 20
- Fører: SpVgg Unterhaching
- Runder i alt:
- Runder spillet:
Regionalliga - Bayern Stillinger
Her kan du se de aktuelle Regionalliga - Bayern stillinger for sæsonen 25/26.
Regionalliga - Bayern Stillingerne er sidst opdateret: 2025-09-04 02:39:17 +0200
På førstepladsen er SpVgg Unterhaching med 18 point, efterfulgt af FC Nürnberg II på andenpladsen med 15 point, og Bayern München II på tredjepladsen med 13 point.
På de 3 nederste pladser i Regionalliga - Bayern stillingen finder vi TSV Ansbach på 16. pladsen med 4 point, efterfulgt af Viktoria Aschaffenburg på 17. pladsen med 4 point, og Schwaben Augsburg på sidstepladsen med 1 point.Du kan se hele tabellen med Regionalliga - Bayern stillinger for alle 20 hold i Regionalliga - Bayern stillingen herunder:
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
6 | 6 | 0 | 0 | 16 | 4 | 12 | 18 |
|
2 |
![]() |
6 | 5 | 0 | 1 | 10 | 6 | 4 | 15 |
|
3 |
![]() |
6 | 4 | 1 | 1 | 19 | 9 | 10 | 13 |
|
4 |
![]() |
6 | 4 | 0 | 2 | 12 | 6 | 6 | 12 |
|
5 |
![]() |
6 | 4 | 0 | 2 | 10 | 5 | 5 | 12 |
|
6 |
![]() |
6 | 3 | 2 | 1 | 9 | 6 | 3 | 11 |
|
7 |
![]() |
6 | 3 | 2 | 2 | 9 | 8 | 1 | 11 |
|
8 |
![]() |
6 | 3 | 1 | 2 | 10 | 6 | 4 | 10 |
|
9 |
![]() |
6 | 3 | 1 | 2 | 10 | 10 | 0 | 10 |
|
10 |
![]() |
5 | 2 | 1 | 2 | 6 | 7 | -1 | 7 |
|
11 |
![]() |
5 | 2 | 0 | 3 | 9 | 11 | -2 | 6 |
|
12 |
![]() |
6 | 2 | 2 | 3 | 4 | 10 | -6 | 5 |
|
13 |
![]() |
6 | 1 | 1 | 4 | 8 | 8 | 0 | 4 |
|
14 |
![]() |
6 | 1 | 1 | 4 | 9 | 13 | -4 | 4 |
|
15 |
![]() |
6 | 1 | 1 | 4 | 9 | 14 | -5 | 4 |
|
16 |
![]() |
6 | 1 | 1 | 4 | 8 | 14 | -6 | 4 |
|
17 |
![]() |
6 | 1 | 1 | 4 | 1 | 11 | -10 | 4 |
|
18 |
![]() |
6 | 0 | 1 | 5 | 3 | 14 | -11 | 1 |
|
Regionalliga - Bayern Kampe
Her kan du se hele kampprogrammet for med alle Regionalliga - Bayern kampe i sæsonen 25/26.
Regionalliga - Bayern kampe spilles fra 24/07-2025 til 16/05-2026.
Der er spillet 5 Regionalliga - Bayern kampe indtil videre, og 29 Regionalliga - Bayern kampe mangler stadig at blive spillet.
Se hele Regionalliga - Bayern kampprogrammet herunder med både spillede og fremtidige runder herunder:
Kommende Regionalliga - Bayern Kampe
Runde 4


















Runde 7


















Runde 8


















Runde 9


















Runde 10


















Runde 11


















Runde 12


















Runde 13


















Runde 14


















Runde 15


















Runde 16


















Runde 17


















Runde 18


















Runde 19


















Runde 20


















Runde 21


















Runde 22


















Runde 23


















Runde 24


















Runde 25


















Runde 26


















Runde 27


















Runde 28


















Runde 29


















Runde 30


















Runde 31


















Runde 32


















Runde 33


















Runde 34


















Færdigspillede Regionalliga - Bayern kampe
Runde 6


















Runde 5


















Runde 3


















Runde 2


















Runde 1


















Regionalliga - Bayern Historie
Regionalliga — Bayern er den fjerdehøjeste herrerække i det tyske ligasystem og samtidig den eneste Regionalliga, der udelukkende organiseres af ét enkelt landsdelsforbund, Bayerischer Fußball-Verband (BFV). Ligaen blev første gang sparket i gang i sæsonen 2012/13 som en direkte konsekvens af den landsdækkende omstrukturering af fodbolden under 3. Liga. Med Regionalliga Bayern fik den sydligste delstat dermed sin egen, eingleisige fjerdedivision, hvor både traditionsrige licensklubber og ambitiøse amatørhold konkurrerer side om side.
Rent sportsligt fungerer rækken som det øverste trin under 3. Liga for alle bayerske herrehold, mens organisatorisk ansvar, licensgivning og kampprogram ligger i hænderne på BFV. Ligaen rummer – afhængigt af sæson og licenstildelinger – mellem 16 og 22 klubber, hvoraf der maksimalt må være syv reservehold fra Bundesliga- og 2. Bundesliga-klubber. Stadig flere klubber driver i dag fuldtidsprofessionelle set-ups, men Regionalliga Bayern rummer fortsat også semiprofessionelt drevne enheder, hvilket afspejler den brede diversitet i delstatens fodboldlandskab.
Siden indførelsen har ligaen skabt en række markante sportslige og økonomiske case-stories: Fra traditionsklubbernes genrejsninger (eksempelvis TSV 1860 München og Würzburger Kickers) til lokale outsideres opstigning (såsom Türkgücü München og SpVgg Bayreuth). Samtidig har Regionalliga Bayern spillet en central rolle i de landsdækkende diskussioner om direkte oprykning, rotationsprincipper og en eventuel fremtidig nedskæring fra fem til fire Regionalliga-stævner.
Historisk kontekst
For at forstå Regionalliga Bayerns opdukken i 2012 er det nødvendigt kort at skitsere Regionalliga-begrebets udvikling i tysk fodbold. I perioden 1963-1974 var Regionalliga det nationale næstbedst niveau med fem geografiske puljer. Efter oprettelsen af 2. Bundesliga (1974) forsvandt Regionalliga-navnet i to årtier, men det vendte tilbage i 1994 som tredjebedste række, nu delt i fire, senere to puljer (Nord og Süd). Da 3. Liga blev indført foran sæsonen 2008/09, blev Regionalliga degraderet til fjerde trin og fordelt på tre puljer (Nord, West, Süd).
Tre-strengssystemet viste sig hurtigt for klodset, og allerede i oktober 2010 besluttede DFB at udvide til fem Regionalligaer fra 2012/13. Den vigtigste nyskabelse var, at Bayern som eneste enkeltforbund fik sin egen Regionalliga, mens de øvrige fire stævner blev organiseret af de klassiske Regionalverbände (Nord, Nordost, West, Südwest). For BFV betød det, at Bayernliga fra 2012/13 blev opdelt i en Nord- og en Syd-gruppe, og antallet af Landesligaer blev øget fra tre til fem, så strukturen under den nye Regionalliga kunne bære flere op- og nedrykningspladser.
Ud over Bavarian Football Association gav man to ekstra-bayerske klubber, FV Illertissen og Viktoria Aschaffenburg, lov til at deltage, selv om de på etableringstidspunktet ikke spillede i BFV-regi. Begge var historisk orienteret mod hhv. württembergsk og hessisk fodbold, men så en sportslig fordel i at blive integreret i den nye bayerske fjerdedivision.
Etableringen af Regionalliga Bayern (2012/13)
I premiererækken deltog op til 22 klubber med et programsat mål om gradvis indsnævring til 18-hold. Alle ansøgere skulle opfylde et BFV-fastsat licenssæt: stadionkapacitet på minimum 5 000 tilskuere, økonomisk bæredygtighed dokumenteret via revisionsrapporter, A-trænerlicens til cheftræneren samt struktureret ungdomsarbejde. Reservehold fra 3. Liga-klubber var ikke tilladt, mens Bundesliga- og 2. Bundesliga-reserver kunne stille op, forudsat at den overliggende førstemandskabsplads ikke befandt sig i 3. Liga.
Etableringsåret markerede samtidig en organisatorisk nyskabelse i tysk fodboldhierarki: Regionalligaerne gik fra DFB-administration til forbundsvist ansvar. I Bayern blev derfor alt fra kamptildelinger til markedsrettede initiativer (blandt andet fælles tv-streaming og central sponsortavle) varetaget af BFV med direkte klubdialog. Denne decentrale struktur står i kontrast til niveauerne 3-1, hvor DFB (3. Liga) og DFL (Bundesliga/2. Bundesliga) har den daglige drift.
Struktur og turneringsformat
Ligaens sæson afvikles i et klassisk dobbeltturneringsformat (hjemme og ude) med pointfordelingen 3-1-0. Det præcise antal runder varierer med klubantalet; de fleste sæsoner er dog spillet med 34 kampe pr. hold. Ved pointlighed anvendes målforskel, dernæst flest scorede mål som tie-breaker. Der er ingen playoff om mesterskabet; førstepladsen efter grundspil krones som mester.
BFV's reglement opererer med maksimalt syv andenhold fra DFL-licensklubber. Denne grænse skal sikre balance mellem udviklingshold og førstehold, men har flere gange været tæt på at blive ramt, fx da både FC Bayern München II, TSV 1860 München II, 1. FC Nürnberg II og FC Augsburg II var samtidig deltagere.
Truppereglerne svarer til DFB’s overordnede Regionalliga-retningslinjer: På kampkortet skal indgå minimum seks tyske spillere under 24 år, to under 21 og højst tre ikke-EU-borgere. Ordningen skal lette talentudvikling uden at lukke døren for internationale profiler.
Oprykning til 3. Liga og nedrykning til Bayernliga
Siden 2012 har Regionalliga Bayerns mester ikke haft fast direkte adgang til 3. Liga. I stedet har et rotations- og playoff-system været benyttet, fordi der i alt findes fem Regionalligaer, men kun fire årlige adgangsbilletter til tredje niveau. Mellem 2013 og 2018 skulle alle Regionalliga-mestre – plus vicemesteren fra den medlemsmæssigt stærke Regionalliga Südwest – ud i to-benede, lodtrækningsbestemte playoff-kampe.
Fra 2018/19 indførte DFB en overgangsordning med tre direkte oprykkere og ét playoff-opgør. Regionalliga Bayern fik gennem lodtrækning i 2018/19 en direkte plads, hvilket betød, at TSV 1860 München rykkede op uden kval-kampe. I den efterfølgende sæson gik den faste kvote til en anden Regionalliga, og Bayerns mester måtte atter duellere. Efter vedtagelsen på DFB-Bundestag i september 2019 råder Vest og Sydvest nu over permanente billetter. Bayern indgår i en tre-årig rotationsmodel med Nord og Nordost: Én af de tre får årligt direkte plads, mens de to andre afgør den fjerde billet indbyrdes.
Nedrykningsvejen går til Bayernliga Nord og Bayernliga Syd. Antallet af nedrykkere afhænger af, hvor mange bayerske klubber der rykker ned fra 3. Liga samt af licensfrafald i Regionalliga. En sæson uden bayersk 3. Liga-nedrykker betyder typisk to-tre direkte nedrykningspladser, mens ekstra nedrykkere fra 3. Liga kan øge antallet.
Sæsonforløb og mestre
Liste over mestre siden 2015*
*For 2013 og 2014 foreligger ingen specificerede mestre i de tilgængelige kilder. Tabellen omfatter år, hvor mesterklubben er nævnt eksplicit.
Sæson | Mester | Oprykningsstatus |
---|---|---|
2014/15 | Würzburger Kickers | Rykkede op til 3. Liga |
2015/16 | SSV Jahn Regensburg | Rykkede op til 3. Liga |
2016/17 | SpVgg Unterhaching | Rykkede op til 3. Liga |
2017/18 | TSV 1860 München | Direkte oprykning (lodtrækningsår) |
2018/19 | FC Bayern München II | Rykkede op; vandt senere 3. Liga 2019/20 |
2019/20 | Türkgücü München | Direkte oprykning på pointkvotient pga. sæsonafbrydelse |
2020/21 | 1. FC Schweinfurt 05 | Tabte oprykningsplayoff til TSV Havelse |
2021/22 | SpVgg Bayreuth | Direkte oprykning |
2022/23 | SpVgg Unterhaching | Vandt playoff mod Energie Cottbus og rykkede op |
2023/24 | Würzburger Kickers | Tabte playoff til Hannover 96 II |
2024/25 | 1. FC Schweinfurt 05 | Direkte oprykning (iflg. rotationsprincip) |
Oprykkere fra Regionalliga Bayern til 3. Liga
- 2015: Würzburger Kickers
- 2016: SSV Jahn Regensburg
- 2017: SpVgg Unterhaching
- 2018: TSV 1860 München
- 2019: FC Bayern München II
- 2020: Türkgücü München
- 2022: SpVgg Bayreuth
- 2023: SpVgg Unterhaching (anden gang)
- 2025: 1. FC Schweinfurt 05
Statistik og rekorder
Flere af ligaens toppræstationer har også sat sig spor i den samlede Regionalliga-statistik. Således leverede SpVgg Unterhaching i mestersæsonen 2016/17 hele 94 scoringer på 34 kampe – det højeste måloutput registreret i nogen Regionalliga-sæson siden femstævne-systemets start i 2012. Tilsvarende imponerede Energie Cottbus (Nordost) med blot 14 indkasserede mål i 2017/18, hvilket giver Bayerns klubber en klar målestok for defensiv standard.
Tilskuermæssigt toppede et Regionalliga-opgør i 2024, da Alemannia Aachen – VfL Bocholt (West-liga) tiltrak 31 034 besøgende. I Bayern-sammenhæng har flere lokalopgør – ikke mindst derbyerne mellem TSV 1860 München, FC Bayern München II og Türkgücü München – sprængt 10 000-tilskuergrænsen, hvilket understreger ligaens publikumspotentiale, når traditionsklubber krydser klinger.
Økonomi og professionalisering
Regionalliga Bayern har oplevet en gradvis tiltagende professionalisering. Flere klubber opererer med heltidskontrakter, egne træningsanlæg og licensafhængige ungdomsakademier. BFV’s licenskrav om økonomisk bæredygtighed har dog flere gange resulteret i afslag eller sanktioner, når klubber ikke kunne dokumentere solid finansieringsplan. Det gælder eksempelvis episoder i andre Regionalliga-stævner, hvor insolvenser udløste pointfradrag; sådanne sager har været en vigtig løftestang for BFV’s konservative godkendelsespolitik.
Et særligt fokusområde er tv- og streamingindtægter. Mens DFB’s centrale rettighedsaftaler dækker 3. Liga og opefter, har Regionalliga-forbundene i stigende grad etableret egne digitale platforme. BFV har blandt andet satset på fælles streaming, der giver klubberne eksponering og minimal, men voksende, kommerciel indtægt. Erfaringen viser, at robuste match-day-indtægter fortsat er afgørende for klubbernes økonomi.
Reformdiskussioner og fremtidsperspektiver
Spørgsmålet om “Meister müssen aufsteigen” har de seneste år domineret debatten omkring alle Regionalligaer. Ordningen, hvor Bayerns mester ikke automatisk rykker op hvert år, anses af kritikere for at underminere den sportslige integritet. I februar 2025 tilsluttede flere klubber fra Regionalliga Nordost sig initiativet Aufstiegsreform 2025 med krav om fire Regionalligaer for at sikre direkte oprykning. Flere Bayerische klubber har udtrykt støtte, selvom BFV traditionelt har forsvaret den nuværende struktur. DFB og 3. Liga-klubberne har dog tydeligt afvist både at udvide 3. Liga til 22-24 hold og at reducere antallet af nedrykkere, hvilket gør en fremtidig strukturomlægning kompleks.
Til trods for strukturelle udfordringer er Regionalliga Bayern fortsat en vital udviklingsplatform. Ligaen fungerer som springbræt for spillere på vej mod fuldtidsprofessionel karriere, ligesom den giver traditionsklubber mulighed for at genvinde fodfæste. Fremtiden vil afhænge af balancen mellem økonomisk ansvarlighed, sportslig ambition og den politiske vilje til eventuelle strukturelle reformer.
Betydning for bayersk fodbold
Siden 2012 har Regionalliga Bayern styrket fødekæden i hele delstaten. Et stærkere top-amatørniveau har løftet konkurrencekraften i Bayernliga og Landesliga, skabt flere lokale derbyer og øget medieinteressen. Klubber som Würzburger Kickers og Türkgücü München har vist, at man på få år kan rejse fra fjerde til tredje niveau, mens FC Bayern II’s mesterskab i 3. Liga 2019/20 beviste, at reservehold fra en Regionalliga kan konkurrere med professionelle seniorhold på nationalt plan.
På talentfronten har ligaen givet unge spillere kampe i et miljø, der kombinerer fysisk seniorfodbold med taktisk disciplin. Det har været en gevinst for både Bayerns storklubber og de mindre foreninger, idet mange unge spillere vender tilbage til Regionalliga-klubber efter perioder i højere rækker.
Afslutningsvis kan det konstateres, at Regionalliga Bayern – trods kontinuerlige diskussioner om struktur og oprykning – har cementeret sin status som et uundværligt led mellem professionel og semiprofessionel fodbold i Sydtyskland. Ligaen leverer dramatik, lokal rivalisering og udviklingsmuligheder, og dens fortsatte relevans vil afhænge af, om den formår at balancere økonomisk bæredygtighed med sportslig progression under de til enhver tid gældende nationale retningslinjer.