Robert Wagner

Robert John Wagner Jr. (født 10. februar 1930 i Detroit, Michigan) er en amerikansk skuespiller, hvis karriere spænder over mere end syv årtier og omfatter både film, teater og – ikke mindst – en imponerende række tv-serier, der hver især har sat sig varige spor i populærkulturen. Wagner er blevet synonym med elegante helte- og antihelteroller, og han har – ofte med let ironisk distance – formået at udvikle sin offentlige persona i takt med, at film- og tv-branchen har forandret sig siden begyndelsen af 1950’erne.

Barndom og familie

Robert Wagner voksede op i Detroit som søn af Hazel Alvera (født Boe), der havde arbejdet som telefonistinde, og Robert John Wagner Sr., der var rejsende sælger for Ford Motor Company. Familien forlod Michigan i 1937 og slog sig ned i det mondæne Bel-Air i Los Angeles, hvor Wagner dermed kom tæt på det Hollywood, der senere skulle forme hans liv. Faderen havde tyske rødder, mens moderens forældre var norske immigranter, der havde slået sig i La Crosse, Wisconsin, helt tilbage i 1880’erne. Robert Wagner har en storesøster, Mary Scott, født i 1926, som han har beskrevet som et tidligt forbillede i familieforhold præget af både stolthed over europæiske aner og fascination af den amerikanske filmindustri, som blomstrede i netop Los Angeles i 1930’erne.

De første skridt i filmbranchen

Efter endt highschool begyndte Wagner at interessere sig seriøst for skuespil. Et mislykket filmtest for instruktøren Fred Zinnemann til filmen »Teresa« (1951) satte ham i kontakt med den senere James Bond-producent Albert R. Broccoli, som hjalp ham til en kontrakt under agenten Henry Willson. Herefter fulgte Wagner de gængse studiestier og fik sin første, ganske uanselige optræden i »The Happy Years« (1950). Det var ikke navnet på rulleteksterne, men snarere effektiv studierutine, der definerede hans tidlige karriere: Den unge Wagner agerede statist og birolleindehaver, mens ledelsen hos 20th Century Fox langsomt placerede ham højere på plakaten.

Allerede i krigsfilmen »Halls of Montezuma« (1951) viste Wagner en naturlig skærmtække, som blev gentaget samme år i »The Frogmen«. Et komisk afbræk kom med »Let’s Make It Legal« (1951), men det var rollen som shell-chocked soldat i musikdramaet »With a Song in My Heart« (1952), der for alvor skabte opmærksomhed. De følgende år bevægede han sig støt op gennem Fox-hierarkiet: romantisk hovedrolle i den biografiske »Stars and Stripes Forever« (1952), støtte til James Cagney og Dan Dailey i John Fords version af »What Price Glory« (1952) samt medvirken i katastrofe-klassikeren »Titanic« (1953) over for Clifton Webb.

Fra lovende ansigt til førende navn

Med CinemaScope-produktionen »Beneath the 12-Mile Reef« (1953) blev Wagner for første gang præsenteret som egentligt trækplaster. Filmen blev en publikumssucces trods lunkne anmeldelser, og status som leder af kassesuccesser blev bekræftet med western-dramaet »Broken Lance« (1954) – her som søn af Spencer Tracy. Samme år spillede han titelrollen i den kostbare middelalderfilm »Prince Valiant«, hvis popularitet stod i kontrast til kritikerrosen, der udeblev. Wagner har siden med selvironi bemærket, at den lange paryk fik ham til at ligne Jane Wyman mere end en tapper ridder.

Midten af 1950’erne cementerede hans position: westernen »White Feather« (1955), bjergdramaet »The Mountain« (1956) over for Tracy – denne gang som bror – og især den isnende thriller »A Kiss Before Dying« (1956), som gav ham ros for evnen til at portrættere psykologisk nuance. Dog kunne hverken »Between Heaven and Hell« (1956) eller »The True Story of Jesse James« (1957) opfylde studiets forventninger til billetindtægter, og ensemblefilmen »Stopover Tokyo« (1957) markerede et midlertidigt dyk i stjernestatus.

Mellem Hollywood og Europa

Efter ægteskabet med Natalie Wood i 1957 søgte Wagner nye veje: I 1960 var parret forenet på lærredet i »All the Fine Young Cannibals«, uden at filmen dog ændrede kursen for hans karriere. Selskabet Rona Productions – opkaldt efter »RO« fra Robert og »NA« fra Natalie – underskrev tre film med Columbia, og Wagner fik rollen i komedien »Sail a Crooked Ship« (1961). Han medvirkede også i krigsfilmen »The War Lover« (1962) med Steve McQueen, optaget i England, mens han kortvarigt slog sig ned i Europa og fik en mindre rolle i stjernebesatte »The Longest Day« (1962).

Blandt europæiske produktioner blev »The Pink Panther« (1963) det helt store hit, selv om Wagner kun havde støttefunktion i ensemblet. Instruktøren Blake Edwards ønskede ham til hovedrollen i »The Great Race« (1965), men forslaget blev underkendt internt i Warner-studiet. Dermed trak Wagner – efter en kort flirt med teaterscenen som »Mister Roberts« – tilbage mod Hollywood, hvor han fandt en effektiv birolle i detektivfilmen »Harper« (1966) med Paul Newman.

Gennembrud på tv

Det var imidlertid fjernsynet, der for alvor skulle konsolidere Robert Wagners populære image. »It Takes a Thief« (1968-1970) på ABC gav ham hovedrollen som raffineret mestertyv i statens tjeneste. Serien blev udviklet direkte med hans personlighed for øje, og samarbejdet med danselegenden Fred Astaire – der spillede hans far – indbragte en Emmy-nominering. Mens serien kørte, nåede Wagner at indspille komedien »Don’t Just Stand There!« (1968) og bilsportsfilmen »Winning« (1969).

Switch (1975-1978)

I midten af 1970’erne fulgte endnu en tv-satsning, »Switch«, hvor Wagner delte lærredet med Eddie Albert. Serien udnyttede hans flair for sofistikeret charme og etablerede et langt venskab med Albert, der varede til dennes død i 2005. Undervejs sikrede en kompensationsordning Wagner og Natalie Wood andele i storsuccesen »Charlie’s Angels« (selv om det sidenhen udløste mange års retsstridigheder om fortjenesten).

Hart to Hart (1979-1984)

Den tredje – og nok mest ikoniske – tv-serie i Wagners karriere blev »Hart to Hart« med Stefanie Powers som modspil. Som milliardæren Jonathan Hart kombinerede han detektivarbejde med jetset-livsstil, og serien fastholdt et bredt publikum gennem fem sæsoner. Ingen andre blev seriøst overvejet til rollen, hvilket siger noget om, hvor fuldstændigt Wagner og figuren gled sammen i seernes bevidsthed.

Senere filmroller og kultstatus

Efter midtfirserne vekslede Wagner mellem tv-film, miniserier og biroller i spillefilm. Et nyt publikum lærte ham at kende som Dr. Evil’s tro væbner »Number 2« i Mike Myers’ pastiche-trilogi »Austin Powers« (1997, 1999, 2002). Rollen udnyttede hans iboende elegance med et skælmsk glimt i øjet og cementerede ham som popkulturelt ikon på tværs af generationer. Parallelt dukkede han op i produktioner som »Wild Things« (1998), »Crazy in Alabama« (1999) og den britisk-amerikanske serie »Hustle« (2007). På amerikansk tv var han desuden tilbagevendende som Anthony DiNozzo Sr. i »NCIS« (2010-2019) og havde en mindre, men markant, gæsterolle i sitcom-hittet »Two and a Half Men«.

Publikationer

Wagner har i samarbejde med filmhistorikeren Scott Eyman udgivet erindringsbøgerne Pieces of My Heart: A Life (2008), You Must Remember This: The Life and Style of Hollywood’s Golden Age (2014) og I Loved Her in the Movies: Memories of Hollywood’s Legendary Actresses (2016). Værkerne blander personlige anekdoter med bredere kulturhistoriske refleksioner om Hollywoods gyldne æra og de kolleger, Wagner har beundret gennem karrieren.

Privatliv

Robert Wagners privatliv har ofte været genstand for offentlig interesse. Han har åbent beskrevet korte eller længerevarende forhold til en række markante skuespillerinder – herunder Joan Crawford, Elizabeth Taylor og Barbara Stanwyck. Første bryllup stod med Natalie Wood i 1957; parret blev skilt i 1962 efter rygter om utroskab, men fandt sammen igen og giftede sig på ny i 1972. Den tragiske og stadig omdiskuterede drukneulykke, hvor Wood omkom den 29. november 1981 ud for Santa Catalina Island, kastede en skygge over Wagners liv. Myndighederne konkluderede oprindeligt et uheld, men sagen blev siden genåbnet, og i 2018 blev Wagner benævnt »person of interest«. Der er fortsat ingen afgørende klarhed, og sagen betegnes som uløst.

Mellem de to ægteskaber med Wood var Wagner gift med skuespillerinden Marion Marshall (1963-1971), og siden 1990 har han været gift med Jill St. John, som han første gang mødte i 1950’erne og har spillet sammen med i både film og på teatret. Wagner er far til to døtre og har været værge for Natalie Woods datter Natasha Gregson Wagner. Familien har længe haft base i Aspen, Colorado, efter salget af deres ejendom i Brentwood, Californien.

Udvalgte milepæle i film og tv

• Film: »Prince Valiant« (1954), »A Kiss Before Dying« (1956), »The Pink Panther« (1963), »The Towering Inferno« (1974), »The Concorde… Airport ’79« (1979), »Austin Powers«-trilogien (1997-2002).
• Tv-serier: »It Takes a Thief« (1968-1970), »Switch« (1975-1978), »Hart to Hart« (1979-1984), »Two and a Half Men« (2007-2008), »NCIS« (2010-2019).

Eftermæle

Robert Wagner repræsenterer et stykke levende Hollywood-historie, hvor overgangene fra 20th Century Fox’ studieæra over 1970’ernes tv-boom til nutidens franchise-drevne filmindustri kan spores i én mands karriere. Fra den unge CinemaScope-helt til den selvironiske kultfigur i »Austin Powers« har han konsekvent udnyttet sin medfødte charme og sin evne til at forme karakterer, som publikum – på tværs af tid og genre – gerne vender tilbage til. Samtidig har privatlivets dramatik, ikke mindst tragedien omkring Natalie Wood, bidraget til mytestatus, som fortsat pirrer nysgerrigheden hos både filmhistorikere og fans.

Wagner er fortsat aktiv i branchen, både foran kameraet og som forfatter, og hans livshistorie illustrerer, hvordan en skuespiller kan tilpasse sig forandringerne i underholdningsindustrien og forblive relevant i det kollektive kulturelle billede.