Timothy Chandler

Timothy Chandler, født 29. marts 1990 i Frankfurt am Main, er en tysk-amerikansk fodboldspiller, der gennem en lang Bundesliga-karriere primært har optrådt som højre back eller kantspiller for Eintracht Frankfurt, og som desuden nåede 29 A-landskampe for USA i perioden 2011-2016. Med sin dobbeltkulturelle baggrund, sin karakteristiske løbestil og sin evne til både at forsvare og bidrage offensivt har han udviklet sig til en markant profil i tysk klubfodbold, hvor han har vundet både DFB-Pokalen og UEFA Europa League med barndomsklubben Eintracht.

Tidlige år og baggrund

Chandler voksede op i den franske militærbydel Waldsiedlung i Altenstadt, efter at hans amerikanske far – udstationeret som soldat i Tyskland – og hans tyske mor gik fra hinanden kort efter hans fødsel. Allerede som dreng fandt han vej til det lokale hold Sportfreunde Oberau, hvor hans talent hurtigt skilte sig ud. Som 11-årig deltog han i et indendørsturneringsstævne, hvor han blev spottet af talentspejdere fra Eintracht Frankfurt; året efter blev han officielt optaget i klubbens ungdomssetup.

I Eintrachts talentafdeling oplevede han en succesfuld udvikling, der i 2005 kulminerede med det sydtyske U15-mesterskab. I sæsonen 2007/08 – mens han stadig var A-junior – fik han sine første optrædener for Eintracht Frankfurts U23-hold, der den sommer sikrede oprykning fra Hessenligaen til Regionalliga Süd. Over de næste to sæsoner blev han fast indslag i fjerde division, og han blev i denne periode brugt mest som offensiv fløjspiller.

Klubkarriere

Ungdomsår og Eintracht Frankfurt II

Erfaringerne i Regionalligaen gav Chandler en værdifuld fysiske og taktisk ballast, men vejen til førsteholdet i Frankfurt var lang. I sommeren 2010 valgte han derfor et miljøskifte og skrev kontrakt med 1. FC Nürnberg, hvor han som udgangspunkt blev placeret på andetholdet i samme række. Her omskolede trænerstaben ham hurtigt til defensiven, og allerede i efteråret 2010 var han fast starter, ligesom han nåede at score fire mål fra sin nye position som højre back eller defensiv midtbane.

Gennembrud i 1. FC Nürnberg

Omstillingen gav pote. 8. oktober 2010 debuterede han uofficielt for Nürnbergs førstehold i en testkamp mod Sigma Olomouc, og med startskuddet til Bundesliga-forårssæsonen 2010/11 blev han permanent rykket op. 19. januar 2011 fik han debutminutter i DFB-Pokalen mod Kickers Offenbach, og tre dage senere fulgte den officielle Bundesliga-debut ude mod SC Freiburg. Få uger senere – 12. februar 2011 – scorede han sit første Bundesliga-mål i 4-1-sejren over VfB Stuttgart, hvor han også leverede en målgivende aflevering.

Hans dynamiske spil på højre flanke gjorde ham til stamspiller i 14 af sæsonens 17 forårskampe, og allerede i marts 2011 forlængede Nürnberg kontrakten til 2013. De to følgende sæsoner fortsatte han som sikker førstevalg på backen, og i april 2012 blev kontrakten udvidet frem til 2015. Trods en stigende offensiv frihed under træner Michael Wiesinger måtte han mod slutningen af sæsonen 2012/13 se sig bremset af et udvendigt ledbåndsbrist i knæet.

Efter sommerpausen vendte han tilbage i 2. spillerunde af 2013/14-sæsonen, men nåede blot sin kamp nummer 100 for klubben, før et fald medførte en ny alvorlig meniskskade i venstre knæ. Samlet set noterede han sig for 30 Bundesligaoptrædener i både 2011/12 og 2012/13, og interesse fra andre klubber – blandt andre VfB Stuttgart – blev flere gange afvist.

Tilbage til Eintracht Frankfurt

Nürnbergs nedrykning i 2014 åbnede døren for et følelsesladet comeback til moderklubben. Eintracht Frankfurt betalte én million euro for at hente Chandler hjem, nu som fuldgyldigt medlem af førsteholdet, og han satte sin underskrift på en kontrakt frem til 2017. Han etablerede sig straks som fast indslag – ofte på højrekanten, men under Niko Kovač tidvis også som venstre wingback efter Bastian Oczipkas afgang – og nåede inden udgangen af 2017/18-sæsonen at score tre Bundesliga-mål og levere ti assists.

Kulminationen kom 19. maj 2018, da Frankfurt besejrede FC Bayern München 3-1 i DFB-Pokalfinalen, hvor Chandler var del af truppen. Kort efter måtte han dog under kniven med en bruskskade i højre knæ og missede næsten hele sæsonen 2018/19, inden han 5. maj 2019 gjorde comeback mod Bayer Leverkusen.

Med Filip Kostić og Danny da Costa som konkurrenter var han i efteråret 2019 ofte indskifter, men klubben belønnede alligevel hans loyalitet med en kontraktforlængelse til 2022. Adi Hütter rykkede ham i foråret 2020 længere frem på banen, hvor han kvitterede med flere vigtige scoringer end i alle foregående sæsoner tilsammen. Selvom spilleminutterne faldt i 2020/21, fik Chandler i maj 2021 en ny aftale, der løber til 2025 og inkluderer mulighed for fortsat ansættelse i klubben efter karrierestop.

Under træner Oliver Glasner kom han igen hyppigere i startopstillingen i 2021/22-kampagnen og opnåede 22 turneringskampe. Højdepunktet blev 18. maj 2022, hvor Eintracht vandt Europa League-finalen mod Glasgow Rangers efter straffesparkskonkurrence – endnu en milepæl for spilleren, der blandt fansene er kendt som en humørspreder og bærer kælenavnene “J.Lo” og “Ente”.

Landsholdskarriere for USA

Chandler deltog allerede i januar 2007 i en samling med det tyske U17-landshold, men hans dobbelte statsborgerskab gav ham på seniorniveau flere valgmuligheder. I januar 2011 erklærede han sig rede til at repræsentere USA, og samme forår blev han udtaget af daværende landstræner Bob Bradley. Debuten fandt sted 26. marts 2011, hvor han i pausen blev sendt på banen mod Argentina i New Jersey; tre dage senere startede han inde mod Paraguay.

Da Jürgen Klinsmann i 2012 overtog USA, takkede Chandler i første omgang nej til kvalifikationskampe, hvilket udløste spekulationer om et muligt tysk landsholdsskifte – spekulationer han selv afviste. 6. februar 2013 kom det definitive svar, da hans startplads mod Honduras i den afgørende VM-kvalifikationsrunde bandt ham permanent til USA under FIFA-reglerne. Han var herefter med i bruttotruppen og blev også udtaget til VM 2014 i Brasilien, dog uden at få spilletid i slutrunden.

I 2015 spillede han alle fire kampe ved CONCACAF Gold Cup, og han deltog desuden i to kvalifikationskampe til VM 2018. Efter november 2016 – og dermed efter Klinsmann-æraens ophør – er han ikke blevet udtaget igen, og hans landsholdskarriere står foreløbig på 29 officielle A-kampe.

Spillestil, position og rolle i truppen

Chandler er højrefodet og udpræget løbestærk, hvilket har gjort ham egnet både som traditionel højre back, wingback og bred midtbanespiller. Hans ungdomstid som angriber kan spores i hans villighed til at gå med i offensiven og slå indlæg, mens omskolingen i Nürnberg gav ham defensiv disciplin og taktisk forståelse. Denne alsidighed har ført til, at forskellige trænere har brugt ham på begge fløje afhængigt af holdets formationsbehov.

Meritter

• Eintracht Frankfurt U15: Sydtysk mester 2005
• Eintracht Frankfurt II: Oprykning til Regionalliga Süd 2008
• Eintracht Frankfurt: DFB-Pokalen vinder 2018; finalist 2017 og 2023 – UEFA Europa League vinder 2022 – DFL-Supercup finaledeltager 2018 – UEFA Super Cup finaledeltager 2022

Personligt liv

Faderens amerikanske militærbaggrund og moderens tyske rødder har givet Chandler en dobbelt identitet, som han åbenlyst omfavner. Han blev gift i 2016, og i 2019 kom parrets første barn, en datter, til verden. Hverdagen er fortsat centreret omkring Frankfurt-området, hvor han – både på og uden for banen – nyder stor popularitet.

Trivia

Chandlers humoristiske væsen og afslappede attitude har ikke kun gjort ham til publikumsfavorit på Deutsche Bank Park; han har også fundet vej til underholdningsbranchen. I den Frankfurter Tatort-episode “Es grünt so grün, wenn Frankfurts Berge blüh’n”, som markerede afskeden med efterforskerduoen Janneke og Brix, dukkede han op i en mindre rolle som rengøringsassistent – et lille kuriosum, der understreger hans status som lokal kendis.